Mandag den 8. januar 2018 starter 35 nye peers og kollegaer på Peer-Uddannelsen. Vi glæder os til at møde jer, og sammen bliver klogere på, hvordan vi sammen kan bidrage til, at flere mennesker kommer sig.Der er tilmeldt deltagere fra hele Sjælland og et par enkelte fra Jylland, i en god blanding mellem lønnede og frivillige peers samt kollegaer. Nogle vil have været peers i lang tid og for andre er det nyt at levede erfaringer kan bidrage til at skabe en forskel i menneskers liv. Det er kun godt at vi er mange og starter forskellige steder – læringen sker i mødet mellem mennesker.
Deltagerne vil være de første til at blive undervist ud fra vores nye læreplan, der bygger på input og erfaringerne fra 2017, og som i 2018 vil indgå i den nationale læringsramme for peer-uddannelser i Danmark. Vi vil gerne sige tak til hver eneste deltager på Peer-Uddannelsen – tidligere, nuværende og kommende – for at have delt jeres erfaringer med os, og dermed givet os mulighed for at definere læringsmål, der tilsvarer både virkelighed og eksisterende litteratur om recovery.
Læs mere her, hvis du vil snuse til læringsmålene.
Peer-Uddannelsen fortsætter i 2019
Det er ikke muligt at tilmelde sig Peer-Uddannelsen i 2018, da alle hold er fyldt og der ikke er undervisning i 2. halvår. Peer-Uddannelsen fortsætter på Skolen for Recovery i 2019. Vi skal nok skrive om det når planen bliver mere konkret.
Source: Velkommen til det nye hold på Peer-Uddannelsen 2018 – Peer-Støtte i Region Hovedstaden