Universitet støtter flere studerende med psykiske lidelser

På seks år er antallet af studerende, der får hjælp af støtteenheden på Aarhus Universitet, tæt på firedoblet. Det kan være udfordrende at fuldføre en videregående uddannelse, især hvis man har en psykisk eller neurologisk diagnose. Derfor tilbyder Aarhus Universitet at støtte de syge studerende. Et rekordhøjt antal har i 2015 søgt støtten.

Sidste efterår blev den givet til 380 studerende, mens tallet lå på 105 i efteråret 2009. Det viser centrets egen opgørelse.

Flemming Berg er SPS-medarbejder i Rådgivnings- og støtteenheden ved Aarhus Universitet – den har eksisteret siden 2001.

Gennem årene er centret blevet mere kendt. Det er bare en af flere årsager til den kraftige stigning.

»Det er blevet mere almindeligt at vedstå en diagnose og søge støtte på baggrund af den, samtidig er det blevet mere almindeligt, at unge med diagnoser vælger en videregående uddannelse. De vil ligne gennemsnittet,« siger Flemming Berg.

De studerende får med den såkaldte specialpædagogiske støtte mulighed for at overkomme de studievanskeligheder, der kan være som følge af deres funktionsnedsættelse. Støtten kan bestå af hjælpemidler til fysisk handicappede eller forløb med mentorstøtte til psykiske funktionsnedsættelser.

Et bredt pres

Flere unge med et handicap tager en uddannelse, og det er anslået af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, at ca. 10 pct. af landets studerende har en funktionsnedsættelse. Det vil sige 23.000 studerende.

Det er en generel tendens på landets uddannelsesinstitutioner, at der er en kraftig vækst i antallet af studerende, der får støtte. Det gør både teamlederen Flemming Berg og formanden i landsforeningen Sind, Knud Kristensen, opmærksom på.

»I Aarhus har de været rigtig gode til at oplyse om muligheden på universitetet. Det har givet flere henvendelser,« siger Knud Kristensen, men tilføjer:

»Desværre skyldes stigningen også, at presset på de studerende er vokset. Det går ud over de svageste, som får det dårligere. Jo mere stresset, jo større er risikoen for, at en psykisk sygdom udløses eller forværres.«

I en rapport fra 2013 skildrer Sammenslutningen af Unge Med Handicap de udfordringer, der kan være på de videregående uddannelser. De unge kan have udfordringer med studierammerne, forholdet til medstuderende samt undervisnings- og eksamensformer.

Mads Brix Baulund er formand i sammenslutningen.

»De fleste studerende med et handicap falder fra i starten, fordi overgangen til noget nyt kan være svær. Men når de først er inde i systemet og har fundet ud af, hvordan det fungerer, så går det typisk godt. De skal hjælpes i gang,« siger Mads Brix Baulund.

Angst og depression

Psykiske og neurologiske diagnoser er en bred kategori. Flere har moderat til svær depression, angst eller autismespektrum-forstyrrelser. Det forklarer teamleder i støtteenheden Flemming Berg.

»På trods af den brede kategori og de forskellige diagnoser er støtten nogenlunde den samme. De fleste har det tilfælles, at de har brug for struktur og overblik, så der er mange lighedspunkter.«

Han påpeger, at der er flere studerende med psykiske og neurologiske diagnoser indskrevet på Aarhus Universitet. Nogle kender universitetet ikke til, fordi de aldrig har søgt støtte. Andre har valgt støtten fra i et halvår, mens de stadig er indskrevet på universitetet.

Kilde: Jyllands Posten Universitet støtter flere syge studerende – Uddannelse – Aarhus