Unge økonomer vil bevise, at socialt arbejde betaler sig – Altinget: civilsamfund

PORTRÆT: Civilsamfundets sociale indsatser bør ikke ses som ren velgørenhed. Ofte skaber de nemlig store økonomiske gevinster for samfundet. Det er tanken bag Økonomer Uden Grænser, som gratis måler effekten af sociale organisationers arbejde.

Hvor i samfundet skabes økonomisk værdi? Det spørgsmål vil ofte lede tankerne hen på private virksomheder som Carlsberg, Vestas og Novo Nordisk, hvorimod sociale organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet Ungdom sjældent kædes sammen med økonomisk værdiskabelse. Men det sociale arbejde ER mange penge værd, og det bør have mere fokus. Sådan mener folkene bag organisationen Økonomer Uden Grænser:

”De sociale organisationer genererer jo ikke profit, sådan som private virksomheder gør. Men det er jo ikke det samme, som at de ikke skaber noget værdi. Det er bare en anden form for værdi, der går til os alle sammen.” siger Ludvig Wier, der er formand for Økonomer Uden Grænser.

Han peger på, at når NGO’erne hjælper folk ud af kriminalitet, arbejdsløshed eller sygdom, så kan besparelserne være svære at få øje på, fordi det ikke er nogle penge, der havner på organisationernes bankkonto og kan aflæses af deres årsregnskab.

”Men der er jo tale om nogle store besparelser, som vi alle kan nyde godt af. Og i Økonomer Uden Grænser hjælper vi dem med at få sat en finger på al den værdi, deres arbejde skaber” forklarer Ludvig Wier.

Økonomi kan bruges til at hjælpe
Ludvig Wier startede selv Økonomer uden Grænser sammen med studiekammeraten Jacob Nielsen tilbage i 2010. Begge brændte de for at anvende økonomien til andet end nationalregnskaber og virksomhedsøkonomi:

”Vi syntes, der manglede et initiativ, hvor man som studerende kunne få lov til at gå ind og bruge de økonomiske redskaber til at hjælpe folk i nød. Specifikt var vores idé at gå ind og give konsulentrådgivning til hjælpeorganisationer, og det ville vi gøre ud fra samme nonprofit-idé som Læger uden Grænser, Tandsundhed uden Grænser og andre faglige hjælpe-initiativer,” fortæller Ludvig Wier.

Idag betår Økonomer Uden Grænser af mere end 25 frivillige økonomistuderende, som tilbyder økonomisk konsulentbistand til humanitære og velgørende organisationer. Først og fremmest måler de effekten af organisationernes sociale indsatser.

Dette arbejde er ifølge Ludvig Wier med til at styrke organisationernes mulighed for at skabe positiv opmærksomhed om organisationerne og forøger deres mulighed for at rejse penge til deres arbejde:

”Ved hjælp af økonomi og statistik kan vi gå ind og se på, om der rent faktisk har været en effekt af NGO’ernes arbejde, og i så fald, hvor stor den effekt har været,” siger han og fortsætter:

”På den måde flytter vi deres ansøgning fra at sige ’Vi har en rigtig god idé om, at vi gør en forskel’ til at sige ’Prøv at se den forskel, vi gør’.”

NGO’ernes position styrkes
Blandt dem, der har haft glæde af Økonomer den Grænsers arbejde, er organisationen Comeback, der hjælper unge mænd med at komme ud af misbrug og kriminalitet for i stedet at tage del i samfundet via uddannelse, arbejde og iværksætteri. Og Comebacks direktør Poul Kellberg mener, at målingerne har været en stor hjælp:

”Det er jo dejligt at kunne se sort på hvidt, at vores arbejde faktisk gør en forskel – også i et økonomisk perspektiv,” siger han og tilføjer:

”Det med at dokumentere effekten af sit arbejde er samtidig noget, der bliver efterspurgt mere og mere hos blandt andre kommunerne. Og det er jo et virkelig ressourcekrævende arbejde, som vi har brug for hjælp til at løse, så vi kan bruge vores egne ressourcer på de borgere, vi arbejder med.”

I Dansk Kvindesamfunds Rådgivning, hvor professionelle jurister og psykologer giver hjælp til alt fra økonomiske til personlige problemer, har man også haft stor glæde af Økonomer Uden Grænsers arbejde:

”Jeg laver selvfølgelig i forvejen regnskab og beretning, men at få eksterne til at vurdere samfundsværdien, det var nyt. For den slags konsulentarbejde er jo normalt slet ikke økonomisk tilgængeligt for sociale organisationer som vores” siger formand Dorte Wier og fortsætter:

”Folk har måske nogle idéer om, hvad Dansk Kvindesamfunds Rådgivning kunne være, og ved at man laver sådan en rapport, får man ligesom vist et mere objektivt billede. Hvem bliver hjulpet? Hvor meget betyder det for dem? Og hvem er det, der arbejder i organisationen?”

Og muligheden for at kunne fremlægge sådanne kendsgerninger har ifølge Dorte Wier medført en mærkbart styrket position af Dansk Kvindesamfunds Rådgivning over for flere samarbejdspartnere:

”Vi har fået en meget positiv respons fra både journalister, Justitsministeriet og andre offentlige myndigheder. Og jeg ved, at vores rapport også er blevet sendt rundt til andre aktører, herunder Købehavns Kommune, der for første gang har valgt at gå ind og støtte os nu her i 2017,” fortæller hun.

Ikke alt kan måles
Selvom mange aspekter af det sociale arbejde med fordel kan gøres til genstand for økonomiske analyser, så har de økonomiske redskaber også sine begrænsninger. Det erkender Ludvig Wier:

”Selvfølgelig er der nogle ting, de økonomiske redskaber ikke kan måle. Derfor bruger vi også altid meget tid i vores rapporter på at diskutere både alle de ting, der ikke ville blive taget med i estimatet, og de ting, man simpelthen ikke kan sætte en værdi på,” siger han.

Følelsen af tryghed er ifølge Ludvig Wier et godt eksempel på en ting, der ikke kan beregnes:

”Når Hr. og Fru Jensen sidder derhjemme og ser i nyhederne, at en ung mand er blevet stukket ned på åben gade, så giver det en følelse af, at verden ikke er sikker, og den omkostning er højst sandsynlig gigantisk, men det vil vi simpelthen aldrig være i stand til at sætte kroner og øre på.”

Ifølge Ludvig Wier betyder begrænsningerne, at der altid vil være en fejlmargin i de økonomiske udregninger, men det prøver de at imødegå ved at lave konservative skøn:

”Eksempelvis vil vores beregninger af omkostningerne ved knivstikkeri altid være underestimeret, fordi vi som nævnt ikke medtager effekten af utryghed i befolkningen,” forklarer han.

Til trods for de store usikkerheder, mener Ludvig Wier stadig, at det er vigtigt at forsøge at udregne det sociale arbejde til kroner og øre:

”Fordi lige nu ligger der tit en antagelse om, at det her arbejde er nul kroner værd,” siger han og fortsætter:

”Socialt arbejde i bliver i høj grad betragtet som noget, hvor man ofrer nogle penge for at få en form for syndsforladelse eller sådan noget. Og der tror jeg, det er vigtigt, at vi – selv ud fra vores begrænsede evner til at værdisætte det her – kan rokke ved den opfattelse og vise, at der i rigtig mange tilfælde faktisk er et positivt økonomisk afkast af NGO’ernes arbejde.”

Ifølge Ludvig Wier er det manglende blik for den økonomiske betydning af de sociale organisationers arbejde på den måde et vigtigt udgangspunkt for legitimiteten i Økonomer Uden Grænsers arbejde:

”Hvis vi var et sted, hvor folk havde en idé om, at det havde en kæmpestor værdi, så ville vores arbejde måske være mindre berettiget, men det er jo langt fra der, vi er.”

Massiv opbakning til projektet
Idéen om at hjælpe NGO’er til at fastslå værdien af deres arbejde har fra dag et mødt stor opbakning i det økonomiske miljø:

”Lige så snart vi fik sat ord på vores idé, har vi mødt en kæmpe interesse hos andre økonomer og økonomistuderende, der gerne vil arbejde frivilligt i organisationen. Vores første infomøde var i sådan et typisk klasselokale, og der var simpelthen ikke siddepladser nok,” fortæller Ludvig Wier.

Og ifølge den økonomistuderende Mathilde Mammen, der foreløbig har været frivillig på tre forskellige projekter i økonomer uden grænser, er det en win-win situation at være frivillig i organisationen. For ud over at kunne hjælpe NGO’erne, så giver arbejdet også et stort fagligt og socialt udbytte:

”Jeg har lært en masse om, hvordan økonomi kan bruges i praksis, og hvordan man formidler økonomi på en måde, så folk uden for faget også kan forstå det og anvende det til noget meningsfuldt. Og så har jeg fået skabt nogle nære venskaber og udvidet mit faglige netværk,” siger Mathilde Mammen og tilføjer:

”Gennem Økonomer Uden Grænser har jeg mødt nogle sindssygt fede folk, der ligesom jeg selv brænder for at komme ud og anvende økonomien til noget, der har betydning.”

Fremtidsplaner uden grænser
Ud over en stor tilslutning af frivillige oplever Økonomer uden grænser også en stor efterspørgsel fra organisationer og projekter, der gerne vil have hjælp til effektmåling. Det glæder Ludvig Wier, der ser med stor tilfredshed på, at Økonomer Uden Grænser gennemfører flere og flere projekter år for år. Men han peger samtidig på, at det stiller nogle andre krav til, hvordan man selv organiserer sig:

”Foreløbig har vores organisation været rimelig minimal og primært bestået at at matche frivillige med NGO’er og så give dem lidt hjælp til at komme i gang med deres projekter. Men i takt med at vi laver flere projekter, er vi nu også ved at udvikle vores organisation” siger han.

Den indsats har blandt andet resulteret i, at Økonomer Uden Grænser gør mere ud af at uddanne deres frivillige, og at de har udviklet nogle helt faste projekter, som er deres egne, så de frivillige har mulighed for at være en del af en fast organisation med nogle kontinuerlige opgaver:

”Vi underviser unge i, hvor galt det kan gå, hvis man ikke passer på sin privatøkonomi, og så er vi også begyndt at give kurser til organisationer, fonde eller statslige aktører, gerne selv vil lære, hvordan de kan måle på effekten af deres arbejde,” fortæller han.

Ud over den voksende aktivitet her i Danmark, er Økonomer Uden Grænser også i gang med at etablere afdelinger i udlandet. Foreløbig har man fået ’Economists Without Borders’ op at stå i Oxford, og endnu en afdeling er på vej i i den californiske universitetsby Berkeley.

I Ludvig Wiers øjne er de mange udvidelser et spørgsmål om at kunne udrette mere af det samme gode arbejde:

”Vi formår jo at hjælpe de her almennyttige organisationer, samtidig med at vi tilfredsstiller et kæmpe ønske fra nogle økonomer og studerende, der gerne vil lave det her arbejde. Og vores vision er bare at gøre endnu mere af det – og dermed også opbygge en organisation, hvor vi endnu bedre kan facilitere de her projekter.”

Kilde: Unge økonomer vil bevise, at socialt arbejde betaler sig – Altinget: civilsamfund