Når du som ung får diabetes, er der ofte meget, du skal forholde dig til, og du går måske rundt med en masse spørgsmål og usikkerheder. Mange unge med diabetes finder det rart at tale med andre unge i samme situation, der kender til de svære tanker, følelser og oplevelser, der kan følge med et liv med diabetes.
Hvem er mentorerne?
Mentorerne er engagerede frivillige, der alle har erfaringer med et ungdomsliv med diabetes. Gennem uddannelse og sparring bliver de klædt på til:
At lytte til det, der fylder for dig
At hjælpe dig til at finde din vej til et bedre liv med diabetes
At støtte dig i at få overblik over egne styrker
At give dig tips og tricks til et godt ungdomsliv med diabetes.
Idéer til, hvad du kan lave sammen med din mentor:
Tage på café og måle blodsukker
Dyrke sport eller spille spil
Tale om hvordan det er at have diabetes
Tale om fritidsinteresser og venner
Og meget mere.
Forløb
I et mentorforløb mødes du typisk med din mentor hver 14. dag i 4-6 måneder. Møderne vil vare et par timer alt efter dit behov, og det er op til dig og din mentor, hvordan I vil bruge tiden. Et mentorforløb vil typisk være bygget op af følgende fire trin:
1
Kontakt via mail eller telefon
2
Møde med aktivitetsleder og mentor
3
Løbende møder med mentor fysisk eller via telefon (Forløb op til 6 måneder)
4
Afsluttende møde med aktivitetsleder og mentor
Det første møde
Du møder din mentor første gang sammen med en frivillig aktivitetsleder. Her taler I om ønsker og forventninger til forløbet, og du kan stille alle de spørgsmål, du vil. Formålet med mødet er, at du lærer din mentor at kende, og at I sammen taler om, hvor længe jeres forløb skal vare, og hvordan I vil bruge tiden. Du er velkommen til at tage dine forældre med til mødet.
Tilmeld dig
Ønsker du at få en mentor, eller er du nysgerrig på at høre mere, er du meget velkommen til at sende en mail til mentor@diabetes.dk eller ringe til os på telefon 66 12 90 06.
Se Mie og Majas historie fra mentorforløbet
Bliv frivillig ungementor i Diabetesforeningen i Region Midt- og Nordjylland
Er du ung med diabetes, og brænder du for at gøre en forskel for andre unge med type 1-diabetes ved at dele dine personlige erfaringer, bekymringer og tricks til et godt ungdomsliv? Så har du nu mulighed for at blive frivillig ungementor.
Som mentor mødes du med din mentee et par timer hver 14. dag over en periode på 4-6 måneder. Møderne kan bestå af gåture, cafébesøg, træning og samtaler om livet med diabetes. Mellem møderne snakker eller skriver I sammen. Målet med mentorforløbene er, at din mentee (en ung mellem 10 – 17 år) bliver rustet til bedre at håndtere et ungdomsliv med diabetes.
I et forælder til forælder mentorforløb får du mulighed for at mødes med en mentor, der har stor erfaring som forælder til et barn med diabetes, og som i dag lever et godt hverdagsliv med diabetes.
Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.
Vis alle indlæg fra Lars Holmboe