“Ud over det skaber dårlige resultater for borgerne så skaber det også et meningstab for de professionelle, og med meningstab er det svært at skabe mening med borgeren. Ofte er det netop evnen til at skabe mening sammen med borgeren, der giver de ønskede resultater. Det virker nemlig.”
“…Lige nu kan man følge op på en hidsig debat i medierne om brugen af …redskaber i beskæftigelses indsatsen for udsatte ledige, nemlig mentorindsatsen og ressourceforløbene. Her handler debatten .. om hvorvidt de to redskaber virker, og regeringen har allerede varslet, at den vil fjerne pengene til mentorstøtte, fordi indsatsen ikke ser ud til at bringe borgerne i beskæftigelse. – der er så ekstremt mange kortslutninger i denne logik, at man må spørge sig selv, om dem der ytre sig, ikke kender bare en smule til statistik, målinger, evidens og validitet. Hvis de gør, kan de umuligt tro på, at det er muligt at konkludere, som de gør. Eksempelvis har begge ordninger eksisteret i så kort tid, at det nærmest må være umuligt at sige noget om effekterne. For det andet er eksempelvis en mentorindsats tænkt som et redskab, der skal medvirke til, at borgerne bliver klar til en mere arbejdsmarkedsrettet indsats og altså ikke direkte at få dem i arbejde. … Det væsentlige er ikke, om vi kalder det praktik, ressourveforløb eller mentor, men at det er muligt at arbejde individuelt. De fagprofessionelle ved faktisk godt, hvad der virker, men den viden går vi som som samfund glip af, når vi beder dem om at lade være med at tænke og istedet kræver, at de implementerer centrale beslutninger. –
Leif Tøfting Kongsgaard er antropolog og faglig chef i Væksthuset samt forfatter til bogen “Multiteoretisk praksis i socialt arbejde”.
www.vaeksthuset.dk
Citatet er hentet fra kronikken “Meningsfuldhed virker altid” i Weekendavisen 13. november 2015.
