Udsatte skal hjælpe udsatte i nyt projekt – Mariagerfjord | amtsavisen.dk

Udsatte borgere i Mariagerfjord Kommune, som har opnået en smule hold på deres egen tilværelse, skal hjælpe andre og mere udsatte medmennesker til også at skabe sig et bedre liv.

Sådan lyder tankegangen bag et Blå Kors-mentorprojekt i Hobro og Arden, som sættes i værk fra august og strækker sig over de næste to år.

Projektet bliver en realitet, fordi den kristne sociale organisation Blå Kors har fået knap en million kroner stillet til rådighed af Socialstyrelsen. Pengene skal ifølge aftalen gå til arbejdet med at give udsatte mennesker de fornødne redskaber til at hjælpe andre udsatte med at skabe sig et bedre liv, styrke deres netværk og nedsætte deres misbrug af alkohol eller stoffer.

Mentorprojektet hedder »Peer-to-peer«, som betyder »på lige fod«, og planen er, at Blå Kors skal køre det i samarbejde med Mariagerfjord Kommune i to år fra august 2016 til august 2018.

Kilde: Udsatte skal hjælpe udsatte i nyt projekt – Mariagerfjord | amtsavisen.dk

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.