Da Christian Christensen blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, var han ’helt tom og grå indeni’. Han savnede, at der var nogen, der klappede ham på skulderen og sagde, at det hele nok skulle gå. At der var håb for ham. I stedet oplevede han at blive mødt med spørgsmål om tvivlsom økonomi, sidste tandlægebesøg og mængden af cigaretter, han røg.
I dag har han lært at tøjle sine talrige diagnoser, og erfaringerne fra gentagne indlæggelser og følelsen af at blive talt henover hovedet på af behandlere bruger han aktivt i sit arbejde med at støtte andre psykisk sårbare.
Siden 2014 har han været ansat i et af Helsingør Kommunes sociale tilbud til psykisk sårbare borgere, og de personlige erfaringer er hans kernekompetence. Han er nemlig en såkaldt peer-medarbejder – en ansat, der har trådt de samme sko som de borgere, han skal støtte og hjælpe.
Det bliver personligt for mig, fordi jeg har stået på den anden side. Så tænker jeg, at sådan har folk jo også talt om mig.”
Christian Christensen, medarbejder med brugererfaring fra psykiatrien.
Christian Christensen er ikke den eneste af sin slags. En psykisk lidelse på cv’et bliver i stigende grad efterspurgt, når kommuner og regioner ansætter medarbejdere til at støtte psykisk sårbare borgere. Antallet af tilbud, hvor såkaldte peer-medarbejdere indgår, er vokset de seneste år. Peer-Netværket Danmark, der er et landsdækkende netværk for peer-medarbejdere, har i dag cirka 200 medlemmer. De er fordelt over hele landet, dog med hovedvægten i Region Hovedstaden og i Aarhus.
Peer-medarbejderne kan både være lønnede og frivillige på lukkede afdelinger, på bosteder i kommuner og i andre indsatser, der skal hjælpe psykisk sårbare personer med at komme sig.
Helsingør Kommune er en del af ”Projekt Peer-støtte i Hovedstaden”, hvor Rudersdal Kommune, Københavns Kommune, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatriforeningernes Fællesråd, Det Sociale Netværk og Socialstyrelsen har sørget for at uddanne og ansætte 12 peer-medarbejdere i et projekt, der løber 2015-2018.
Drømme og mål
Christian Christensen på 32 år er en af tre peer-medarbejdere, der i forbindelse med projektet blev ansat i Helsingør Kommune. Han er støtteperson for borgere med psykiske udfordringer, som han besøger hjemme hos dem selv. De hænger ud, spiller guitar eller snakker om heavy metal. Christian Christensen oplever, at borgerne giver udtryk for nogle andre drømme og mål for fremtiden overfor ham end overfor nogle af hans kolleger. Måske er fremtidsdrømmen en kæreste. Eller at se Nepal.
– Det er sjældent, at de kommer dertil, hvor de giver udtryk for, hvad de egentlig drømmer om. Så bliver deres mål sådan noget med at gøre rent eller støvsuge én gang om ugen, fortæller Christian Christensen.
Netop evnen til at sætte sig ind i borgerens situation og have øje for de ting, man har brug for i en sårbar situation, er Christian Christensens vigtigste opgave som peer.Ordet peer kan oversættes til ligemand, og ifølge Christian Christensen er en af de største forskelle på ham og andre kolleger, at ligemænd ikke bruger indviklede, faglige udtryk.
– Selve ordet recovery. Hvor klinisk kan det lige være? Der er ikke noget peer eller ligemand i det ord. Det er så fagligt og så … systemagtigt! Jeg ville hellere sige: ”Egon, kunne du ikke tænke dig at få det bedre?” I stedet for ”Egon, nu skal vi tale om din recovery.”
Det har en effekt
Én af dem, der ved noget om recovery – eller det at få det bedre – er Lisa Korsbek. Hun er seniorforsker på Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri, og hun har sammen med Lone Petersen, leder af Kompetencecentret, undersøgt effekterne af at ansætte medarbejdere med brugererfaring. Ved at indsamle og analysere den internationale litteratur på området viser det sig, at det at møde en peer i sit forløb kan have en positiv effekt på psykiatribrugere på flere områder.
Lisa Korsbek peger især på ”håb” som et centralt ord i forhold til at forstå, hvorfor peer-medarbejdere kan hjælpe borgere med psykiske lidelser i deres personlige recovery-proces.
– I den proces opererer man ofte med fem elementer, som ifølge forskningen har betydning. Det er samhørighed, håb, identitet, mening og empowerment (at generobre magten over eget liv, red.). Håb spiller en central rolle, og peers kan være med til at fremme håbet for brugeren og i sidste instans være med til at fremme recovery-processen, forklarer Lisa Korsbek.
Der findes forskellige modeller for inddragelse af medarbejdere med brugererfaring, og forskningen viser, at det især giver mening, når peer-medarbejdere varetager specifikke peer-opgaver, altså opgaver, der netop forudsætter personlige erfaringer og ikke kan løses på samme måde og med samme effekt af en pædagogisk eller sundhedsfaglig kollega uden brugererfaring.
– Jo mere klart det er for brugeren, at peer-medarbejderen har personlige erfaringer, jo klarere synes effekten nemlig at være i forhold til at styrke håbsfølelsen hos den anden. Det er der meget, der tyder på, i litteraturen, siger Lisa Korsbek og fortsætter:
– Det er dog samtidig formentlig ret afgørende, at erfaringskompetencen netop er en kompetence. De personlige erfaringer skal altså være bearbejdet i en sådan grad, at de rent faktisk kan omsættes til at støtte andre.
Den trojanske hest
Der er sket en forandring indenfor det psykiatriske område gennem de seneste 5-10 år. Psykisk sygdom betragtes ikke i samme grad som noget kronisk, og recovery-begrebet har vundet indpas. Peer-tilgangen er et yderligere skridt i den bevægelse.
– Nogle betragter endog det at ansætte medarbejdere med brugerbaggrund som den væsentligste enkeltindsats til fremme af en recovery-orienteret psykiatri, siger Lisa Korsbek. Det skyldes, at peer-ansættelser i psykiatrien også vurderes som noget, der kan have en mere kulturel og organisatorisk forandrende effekt.
”Jeg tror, at vi vil fortsætte med at se en vækst. Min fornemmelse er, at det er ved at eksplodere i øjeblikket. Der står mange på spring både i kommuner og regioner til at tage et større spring i den her retning lige nu.”
Lisa Korsbek, seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri
Til at beskrive peer-medarbejderes indflydelse på psykiatrien bruger nogle billedet med den trojanske hest. I kampen om byen Troja byggede grækerne en stor, hul hest af træ og fyldte den med krigere. Den græske hær forlod Troja og lod fjenden tro, at de havde overgivet sig. Som afskedsgave efterlod de en træhest, og da fjenden mindst ventede det, sprang krigerne ud af hesten og besejrede fjenden.
– Det er nok lidt rigeligt voldsomt, fordi det beskriver et fjendebillede. Men den trojanske hest er et godt billede, fordi den ligesom peers kommer ind ad bagvejen. Det bliver implementeret direkte i stedet for, at der står nogle højt oppe og siger, at nu skal vi gøre sådan og sådan. Ved at ansætte peers ansætter du folk direkte ude i virkeligheden, og så sker forandringen stille og roligt, siger Lisa Korsbek.
Stort potentiale
Der er et stort, uudnyttet samfundsmæssigt potentiale i at inddrage medarbejdere med brugererfaring fra psykiatrien på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen i en kortlægning af arbejdsmarkedet for peers, som forskningsenheden DEFACTUM i Region Midtjylland udgav i juni 2017. For den gruppe af mennesker, der er blevet erklæret arbejdsparate efter psykisk sygdom, kan en peer-stilling være vejen ind på arbejdsmarkedet. Og der er mange jobfunktioner og indsatser, hvor det vil give mening at inddrage medarbejdere med brugerbaggrund.
– Det kan være i afdelinger i jobcentre, der tager sig af job på særlige vilkår eller som vejledere på uddannelsesinstitutioner, hvor de kan arbejde med at forebygge frafald blandt elever med stress eller psykiske problemer, fortæller Jesper Buchholdt Gjørup, der er konsulent i DEFACTUM i Region Midtjylland og står bag undersøgelsen, der bygger på interview med ledere, peer-medarbejdere, kolleger til peer-medarbejdere og borgere i Viborg, Randers og Aarhus Kommune.
Ifølge Jesper Buchholdt Gjørup bør der arbejdes for at udvide arbejdsmarkedet for peers, og undersøgelsen peger på en række tiltag, der kan give peers bedre fodfæste på arbejdsmarkedet og nedbryde tabuer og barrierer i forhold til at ansætte medarbejdere med brugererfaring. Det foreslås blandt andet, at peer-uddannelsen udbygges og giver mulighed for praktikforløb, og at jobcentre har særligt fokus på mulige peer-job.
Må ikke blive mainstream
Udbredelsen af peer-medarbejdere er inde i en opadgående kurve, og den tendens vil kun fortsætte, forudser Lisa Korsbek.
– Jeg tror, at vi vil fortsætte med at se en vækst. Min fornemmelse er, at det er ved at eksplodere i øjeblikket. Der står mange på spring både i kommuner og regioner til at tage et større spring i den her retning lige nu, siger hun.
Hvis metaforen med den trojanske hest skulle overføres til Christian Christensens hverdag som peer i Helsingør, har hans mission i fjendens lejr handlet om at bekæmpe nedladende sprogbrug om borgere og negativ os-og-dem-kultur. Hvis en borger er besværlig at have med at gøre, kunne kollegerne finde på at bruge udtryk som, at han ”spræller i nettet”. Et udtryk, som Christian Christensen bestemt ikke er begejstret for.
– Det bliver personligt for mig, fordi jeg har stået på den anden side. Så tænker jeg, at sådan har folk jo også talt om mig, siger Christian Christensen.
Kilde: Trend: Ansatte må gerne have diagnoser og indlæggelser på CV’et – Kommunen
