Team mentorer til Fåborg-MIdtfyn Kommune

 Faaborg-Midtfyn Kommunes ambitiøse udviklingsstrategi understøttes af Arbejdsmarked via fokus på at give borgere uden job en varig tilknytning til arbejdsmarkedet samt at servicere virksomheder.

Virksomhed & Indsats søger mentor til Team Mentorer

Jobkategori: Øvrige job

Ansøgningsfrist: 18-05-2017 08:00
Arbejdssted: Arbejdsmarked
Stillingstype: Fuldtid

Er du interesseret i at støtte op omkring det socialfaglige arbejde i en virksomhedsrettet indsats med udsatte borgere? Kan du engagere dig med udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde, give borgere interne som eksterne samarbejdspartnere samt virksomheder den bedste mulige indsats og skabe sammenhængende borgerforløb? Er du optaget af systematik, dialog og viden om arbejdsmarkedsområdet? 
Hvis du kan svare JA til dette, er dette jobbet, som du skal søge! 

Hvem er vi
Arbejdsmarked er et selvstændigt aftaleområde i Faaborg-Midtfyn Kommunes organisation, med cirka 250 medarbejdere. Koncernchefen for Arbejdsmarked er øverste ansvarlig for det samlede område, der består af Jobcenter samt Borgerservice.
Virksomhed & Indsats har ansvaret for et koordineret og professionelt samarbejde med virksomheder, om rekruttering af arbejdskraft. Vi samarbejder med en række interne og eksterne interessenter – fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner, andre afdelinger osv., og har fokus på systematik i dialogen og prioriteringer ud fra kundebehov. Vi er vidensleverandører om arbejdsmarkedet til de øvrige afdelinger og teams, så vi sikrer at samtaler med borgere sker ud fra aktuel og nyeste viden om arbejdsmarkedet og tilgængelige tilbud.
Virksomhed & Indsats består af 4 teams, hvor der er en ledig stillinger i Team Mentorer.
I Mentorer har vi ansvaret for den jobrettede mentoropgave. Mentorgruppen for borgere over 30 år har fokus på ordinær beskæftigelse. Mentorgruppen, der arbejder med borgere under 30 år, har fokus på uddannelse. For begge grupper er fokus også virksomhedsrettet, udvikling af et godt flow for borgerne, reducere ventetid og skabe sammenhæng i indsatserne. Vi arbejder med at videreudvikle opgaveløsningen med fælles faglige normer, nye arbejdsgange og samarbejdsstrukturer, både internt i Arbejdsmarked, og på tværs af koncernområder i kommunen.

Vi søger:

En Ungementor
Da en af vores medarbejdere gennem mange år har søgt nye udfordringer, søger vi en mentor for borgere mellem 18–30 år, og som er på uddannelseshjælp

Om jobbet
Formålet med mentorstøtte er:

  • at støtte og motivere borgere med komplekse problemstillinger til at mestre dagligdagen på vej mod selvforsørgelse
  • at støtte borgere til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse- og eller beskæftigelse.
  • at sikre fokus på virksomhedsrettede indsatser

Om dig

  • Erfaring i arbejdet med borgere med komplekse problemstillinger
  • Fagligt velfunderet og anser dokumentationskrav som en selvfølge i jobbet
  • Kan arbejde i storrumskontor
  • Det forventes, at du har gyldigt kørekort.

Om os

  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, udvikling og tværfaglighed.
  • En nærværende og involverende ledelse.
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab.
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen.
  • I løbet af efteråret 2017 flytter afdelingerne i Arbejdsmarkedet sammen i nyrenoveret bygninger i Ringe by. Her skal vi bl.a. arbejde med fleksible arbejdspladser i storrumskontorer

En uddybende job- og personprofil til stillingen som Ungementor kan ses her
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. maj.2017.

Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her

Løn og ansættelse
Fast stilling på fuld tid, med tiltrædelse den 1. juli 2017 eller hurtigst muligt.
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation, og vil afspejle stillingens funktioner og dine kompetencer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte teamleder Lotte Hoffmann tlf.nr. 7253 7515, hvis du vil vide mere om jobbet eller om os.

Du kan finde flere relevante oplysninger om arbejdet i Jobcenteret her:
Beskæftigelsesplan
Arbejdsmarkedsudvalget
De regionale arbejdsmarkedsråd

Ansøgning
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 18. maj 2017 kl 8.00.

Kun ansøgninger modtaget via rekrutteringssystemet vil kunne komme i betragtning.

Det fulde stillingsopslag med link til bl.a. job-og personprofil, kan ses på kommunens hjemmeside.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

*Bemærk, at det i Faaborg-Midtfyn Kommune er en værdi, at vi er en røgfri arbejdsplads.

 

Kilde: Arbejdsmarked, Virksomhed & Indsats søger mentor

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.