Syge borgere må selv betale for udsigtsløse aktiveringsprojekter 

Støvsugning og hækleklub: Forsikringsselskaber og socialrådgivere anklager myndigheder for at sende syge borgere i meningsløse ressourceforløb, som de selv må betale for.

 Hun fik at vide, at hun skulle være plejehjemmets selskabspapegøje, hygge om de ældre, spille kort og drikke kaffe.

»Men beboerne var senildemente, flere af dem kunne ikke en gang huske, hvordan man går på toilettet. Og de andre ansatte blev jo skide irriterede over, at jeg ikke kunne hjælpe til med at løfte og vaske og alt det, man gør på et plejehjem. Men hallo, jeg kan dårligt stå på benene, det er derfor jeg selv går i gangstativ«. 

38-årige Tenna Skjoldan har omsider fået sin førtidspension. Men det holdt hårdt. Som tusinder af andre alvorligt syge måtte hun først gennemgå et årelangt ressourceforløb, som omkring 15.000 borgere er sendt ud i lige nu. Det er en slags aktivering eller arbejdsprøvning, der blev indført i 2013 i et politisk forsøg på at begrænse antallet af førtidspensioner og hjælpe borgerne tilbage til arbejdslivet.

Men siden ordningens start har borgere overalt i landet berettet om mere eller mindre groteske ressourceforløb. Varmtvandsbade. Massage. Hundeluftning. Hygge-hækling. Og manden, der måtte gennemgå et ressourceforløb, der omfattede en ugentlig vejledning i at støvsuge. Eller kvinden, der blev tvunget til at arbejde fem minutter om ugen, mens taxaen holdt og ventede udenfor.

Folks private forsikringer mod tabt erhvervsevne bliver simpelthen beslaglagt

Socialrådgivere og forsikringsselskaber retter nu en skarp kritik mod ressourceforløbene. De bliver nogle steder brugt som et billigt alternativ til førtidspension, og samtidig må syge borgere selv betale en stor del af regningen for ressourceforløbene, lyder kritikken.

»Folks private forsikringer mod tabt erhvervsevne bliver simpelthen beslaglagt af kommunerne, oven i købet som betaling for et ressourceforløb, der for mange steder er under al kritik, og som dermed ikke fører nogen steder hen«, siger socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.

De fleste danskere har via deres arbejdsmarkedspensioner tegnet en særlig forsikring mod tabt erhvervsevne. Den giver dem en fast indtægt, hvis de bliver for syge til at arbejde. Det er denne forsikring, kommunerne har ret til at modregne 100 procent i den ydelse, borgerne modtager fra det offentlige.

Eksempelvis modtager en sygeplejerske typisk omkring 14.800 kroner fra det offentlige hver måned, hvis hun er i et ressourceforløb. Med en forsikring mod tabt erhvervsevne kan hun hæve yderligere 11.500 kroner om måneden. Men i et ressourceforløb kan kommunen modregne hele dette beløb i den offentlige ydelse og dermed begrænse den offentlige udgift til 3.300 kroner om måneden.

Dermed risikerer syge borgere også en økonomisk deroute, lyder det fra Forsikring & Pension, der sammen med socialrådgiverne opfordrer regeringen til at gribe ind.

»Ressourceforløb må ikke være en billig, midlertidig parkeringsplads«, hedder det i et debatindlæg i dagens Politiken af Majbrit Berlau og adm. direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen.

Begge organisationer bakker op om formålet med ressourceforløbene. Men de giver kun mening, hvis kommunerne giver dem et reelt indhold:

»Heldigvis er der også kommuner, der gør et godt og seriøst arbejde. Men det er ikke alle, og det er ikke i orden, at det offentlige finansierer disse forløb ved at hugge folks private forsikringsordninger«, siger Majbrit Berlau.

Det er også meldingen fra flere pensionsselskaber, der forsøger at ændre deres produkter og udbetalinger for at slippe uden om modregningsreglerne.

»Vi kan ikke leve med, at kundernes forsikringer på den måde lander i de offentlige kasser«, siger Pia Vestlig Larsen, skadechef i pensionsselskabet Sam Pen.

»Derfor giver vi dem en præmiefritagelse i den periode, de er på ressourceforløb, og så aktiverer vi ordningen igen, når de kommer videre«, siger hun.

»Men de her ressourceforløb er ikke en parkeringsplads. Omkring hver tredje borger er flyttet over i job, fleksjob eller uddannelse, så det er altså ganske mange mennesker«, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ikke haft mulighed for at kommentere sagen, men Politiken erfarer, at han vil samle forligspartierne til et møde om ressourceforløbene.

Kilde: Syge borgere må selv betale for udsigtsløse aktiveringsprojekter – politiken.dk