Socialrådgiverens rolle i rehabiliteringsetamet – en ommer? – 

 

Arbejdet i rehabiliteringsteams har nu eksisteret i godt tre år, efter det blev indført i jobcentrene med førtidspensions- og fleksjobsreformen i januar 2013. Vi har fulgt udviklingen med implementeringen af arbejdsgangene i og omkring rehabiliteringsteamet rundt i landets jobcentre.

I forbindelse med implementeringen af reformen blev især spørgsmålet om socialrådgiverens rolle i disse teams diskuteret ivrigt. Her var der særligt fokus på, hvor den faglige vurdering af en borgers arbejdsevne nu ville fremgå, fordi at den forberedende rehabiliteringsplan ikke levner plads til faglige vurderinger.

Tankerne bag rehabiliteringsteams i føp- og fleksformen var, at rehabiliteringsteams er et tværfagligt forum, hvor alle de deltagende fagligheder indgår på lige fod, og at det er borgeren, som er hovedpersonen på mødet. Det fremgår af de lovforarbejdende tekster, at socialrådgiveren her ville have mulighed for at give sin faglige vurdering om borgerens arbejdsevne til kende, således at denne faglige vurdering vil kunne bidrage sammen med borgerens udsagn, den helbredsmæssige dokumentation i sagen og den øvrige vurdering fra det tværfaglige teams. Grundtanken var, at dette forum med den samlede tværfaglige viden vil resultere i, at der blev peget på de rette indsatser, der vil kunne bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante dele af kommunen, herunder: beskæftigelsesområdet, socialområdet, socialpsykiatrien, sundhedsområdet og undervisningsområdet (skal kun være repræsenteret ved visse typer sager). Regionen skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet ved sundhedskoordinator – fx en socialmediciner

Nu er tiden så kommet til at foretage foreløbige betragtninger af såvel rehabiliteringsteamets funktion som af ressourceforløbene.  Der er fra forskersiden foretaget et par små undersøgelser af, hvordan disse teams fungerer, som bl.a. belyser borgerens retssikkerhed og det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet (se i øvrigt særdeles interessante links nederst i denne artikel).

På KL´s nylige afholdte beskæftigelsestræf i Kolding, deltog vi i session 3, som handlede om regionens oplevelser vedrørende deres deltagelse på møderne i rehabiliteringsteam. Her havde de udarbejdet en ønskeliste til jobcentrene, på de områder som de kunne tænke sig blev optimeret.  Her var det vigtigste ønske, at borgerens socialrådgivere ikke opfattede rehabiliteringsteammødet som en eksamen.

Problemet er bare, at sagsbehandlers opfattelse ikke altid er imødeset ved mødet, og at borgerens sag lige frem bliver vurderet af teamet på forhånd, uden at borgerens sagsbehandler, eller borgeren for den sags skyld, har medvirket ved denne tværfaglige vurdering af sagen, og derfor ikke haft mulighed for at påvirke indsatserne.

Vi mener, at når et teammøde foregår uden socialrådgiverens faglige vurderinger, så misser det tværfaglige et yderst vigtigt element i den samlede vurdering af sagen. Det er ikke tanken bag socialrådgivers rolle i teamet, og det er en stor misforståelse, at socialrådgiveren ikke skal ytre sig fagligt i teamet. Socialrådgiveren er jo netop den, som har fulgt borgeren og har det bredeste kendskab til den person, som teammødet handler om.

Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til, at de sagsbehandlere, som har følelsen af at være til eksamen, eller som slet ikke kommer til orde i de tværfaglige team, får skabt sig den plads i teamet som en ligeværdig deltager med et fagligt indspark om borgerens arbejdsevne. Andet er i strid med grundtanken bag rehabiliteringsteamet.

Susan Sylvest

Skrevet af

Socialfagligt Fokus