SIND Erhverv søger sociale mentorer til arbejdsmarkedsprojekt – frivilligjob.dk

Projekt ”Rampen til det gode job” under SIND Erhverv søger sociale mentorer til at støtte op om, borgernes sociale netværk. Projektet har fokus på at få borgere, der har fået tilkendt fleksjob, ud på arbejdsmarkedet

Projektet foregår i samarbejde med Jobcentrene i Aarhus og Odder Kommune. Vi har brug for sociale mentorer i begge  kommuner.

Du skal som social mentor indgå i en indsats til understøttelse af en psykisk sårbar person med tilkendt fleksjob. Samværet kan være af varierende karakter, fx. fysisk samvær i form af en gåtur eller kontakt via telefon/mail. Sammen finder I ud af hvor ofte og hvordan kontakten til hinanden skal foregå.

Vi har spurgt Cecilie, der er social mentor på projektet, hvorfor hun synes, man skal blive mentor:

“Det skal man, fordi det er hyggeligt. Sammen med en anden laver man noget af det, man selv synes er hyggeligt – og så fordi man er noget for andre”.

Som social mentor vægtes personlige kompetencer såsom robusthed, evnen til at indgå i relationer samt lysten til at gøre en forskel for et andet menneske.

Jobbet er frivilligt og derfor ulønnet, men der vil være mulighed for erfaringsudveksling med andre sociale mentorer samt på sigt, at blive opkvalificeret ift. psykiske sygdomme m.m.

Er du interesseret i at gøre en forskel for et andet menneske og være med i projektet, kan du få yderligere information via linket længere nede.

Tænker du, at det kunne være noget for dig, at blive social mentor, så kan du ansøge ved at udfylde formularen ‘kontakt organisation’ også vil vi kontakte dig.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kilde og kontakt: SIND Erhverv søger sociale mentorer til arbejdsmarkedsprojekt – frivilligjob.dk

Rampen til det gode arbejdsliv

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.