I perioden 2011-2016 har Sherpa afprøvet IPS-MA metoden som en del af forskningsprojektet INKLUSION, der er forankret i Region Hovedstadens Psykiatri og støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), TrygFonden og Det Obelske Familiefond. INKLUSION undersøger effekten af beskæftigelsesrettede metoder i en regional og kommunal kontekst.
Design og deltagere
Forskningen i IPS-MA er et randomiseret kontrolleret studie med 326 deltagere, hvoraf den ene halvdel har modtaget støtte efter IPS-MA metoden hos Sherpa som tillæg til den normale indsats (den indsats der tilbydes i beskæftigelses-, social- og sundhedssektoren), mens kontrolgruppen udelukkende har modtaget den normale indsats.
Deltagerne er visiteret til forskningen i IPS-MA via Region Hovedstadens Psykiatri. Deltagernes hjemkommuner har ikke været partnere i forskningsprojektet.
Kriterierne for brugerens deltagelse i forskningsprojektet er:
- Skal være diagnosticeret med angst, depression og/eller bipolar sindslidelse.
- Har ikke været kendt i det regionale psykiatriske behandlingssystem indenfor de sidste tre år.
- Skal have haft tilknytning til ordinært arbejde/uddannelse inden for de sidste tre år.
- Skal give udtryk for motivation og ønske om at komme tilbage i ordinært arbejde eller uddannelse.
- Forventes ikke at kunne være jobklar indenfor de næste tre måneder på ordinære vilkår ved inklusion.
- Er under 60 år.
Formål og effektmål
Formålet med forskningen i IPS-MA er primært at undersøge, om man med den intensive indsats kan støtte 50 procent flere personer med at komme i ordinær beskæftigelse eller udannelse og genfinde kontrollen over eget liv i forhold til kontrolgruppen. Derudover undersøges, om symptomerne for depression, angst og mani er blevet reduceret under forløbet, om den enkeltes liv har forandret sig til det bedre, om den enkelte har en følelse af større kontrol over eget liv, og om der er en ændring i ressourcer i forhold til starten af forløbet.
Forskningen i IPS-MA bidrager ligesom de andre delprojekter i INKLUSION med vigtig ny viden om, hvordan flere mennesker med psykisk sygdom bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Forskningen i IPS-MA er nu ved at gå ind i sin afsluttende fase, og resultaterne forventes at være offentlige ved udgangen af 2016.
Hvad er IPS-MA-metoden?
IPS-MA er en modificeret udgave af den evidensbaserede beskæftigelsesindsats IPS (Individual Placement and Support), der er en beskæftigelsesrettet indsats til personer med svær psykisk sygdom. Tilgangen er Place-and-Train, hvilket indebærer, at den ledige hurtigst muligt kommer i et almindeligt arbejde og modtager støtte hertil.
IPS-MA er tilpasset gruppen af mennesker, som for nyligt har fået depression, angst eller en bipolar lidelse som primær diagnose. Selve metoden hedder derfor IPS-modificeret til personer med angst eller affektive lidelser, på engelsk IPS-modified for mood and anxiety (IPS-MA).
Koncept med to fagligheder
Metoden består af et mentorkoncept bestående af to fagligheder:
- Mentor med social- eller sundhedsfaglig baggrund og med mange års erfaring fra psykiatrien.
- Karriererådgiver med erfaring fra det private erhvervsliv samt viden om arbejdsmarked, jobmuligheder og uddannelsessystemet.
De to fagligheder har gennem hele forløbet fokus på to indsatsområdet: det sociale liv/hverdagslivet og arbejdslivet. Mentor hjælper primært med at få styr på hverdagslivet, så fokus kan rykkes til job/uddannelse, mens karriererådgiver hjælper med at finde vejen til job eller uddannelse.
Principper
IPS-MA bygger på følgende otte principper:
- En mentor er deltagerens støtte. En mentor er ikke behandler og optræder ikke som en myndighed, men arbejder på baggrund af deltagerens samtykke og ved fuldmagt.
- Det er deltagers mål og motivation, der driver processen, og det er vigtigt at deltager tager ejerskab. Derfor arbejdes der ud fra princippet om hjælp til selvhjælp med fokus på ressourcer, men i erkendelse af begrænsninger.
- Den indsats, der gives, tager sit afsæt i deltagers aktuelle situation, er fleksibel og tidsubegrænset og er baseret på personens præferencer og valg.
- Målet er at deltager kommer direkte i arbejde eller uddannelse og ikke i lange afklaringsforløb, opkvalificerende kurser eller kommunale beskæftigelsesrettede projekter.
- Den psykiske sygdom ses ikke i sig selv som en hindrende faktor for at komme i arbejde, men evt. behandlingsmæssige anbefalinger om at vente med job- eller uddannelsesstart respekteres.
- Mentor koordinerer indsatsen med indsatser fra sundhedsvæsenet, social- og beskæftigelsessektoren, således at der er tale om en samordnet indsats.
- Inden jobstart har deltager i samarbejde med mentor og karriererådgiver afdækket, om der er overensstemmelse mellem arbejdsevne og jobmål, og efterfølgende foretages der løbende evaluering baseret på de konkrete erfaringer på arbejdspladsen.
- For at sikre en tværfaglig og individuelt tilrettelagt indsats anvendes alle faglige ressourcer i teamet overfor hver eneste deltager.
Forskerne bag INKLUSION
Lone Hellström
Ph.D.-studerende på Psykiatrisk Center København.
Merete Nordentoft
Professor Dr. Med. ved Københavns Universitet.
Lene Falgaard Eplov
Forskningsoverlæge, Ph.D. på Psykiatrisk Center København
Programleder for forskning i rehabilitering, recovery og Shared Care.
Per Bech
Klinisk Professor, leder af Forskningsenheden Psykiatrisk Center Hillerød.
Du kan læse mere om forskningsprojektet INKLUSION på projektets hjemmeside her.