»Mentorerne kan være med til at identificere de usunde adfærdsmønstre. De kan også være med til at støtte, når usikkerheden melder sig. Det er stigmatiserende og skamfuldt at have en fortid som ekstremist – prøv for eksempel at fortælle til en fest, at du er tidligere nazist, så skal du nok se, at stemningen ændrer sig rimelig hurtigt,« siger Tina Wilchen Christensen.
Det er ikke ideologien, der står i vejen for, at en ekstremist kan lægge sit yderliggående miljø bag sig og komme tilbage til samfundet. Derfor skal der fokus på helt andre områder, når nynazister og islamister ønsker at forlade deres miljøer, viser forskning.
Skræmmebilleder af nazisternes vold og nederdrægtigheder får ikke en nynazist til at vende sit højreekstremistiske miljø og Hitlers ideologi ryggen.
Det er i langt højere grad længslen efter et normalt liv, udbrændthed eller en kæreste uden for miljøet, der kan motivere en islamist, nynazist eller et bandemedlem til at løsrive sig fra deres miljø.
Det fortæller Tina Wilchen Christensen, som for nyligt har forsvaret sin ph.d. om exitprogrammer for tidligere højreekstremisterpå Roskilde Universitet.
»Det er aldrig sådan, at folk sidder derhjemme og bliver overbevist om en ideologi. For mange begynder det med nogle fede fester, billige øl og gode venner. Langt de fleste deltager først i gruppen og udvikler så ideologien bagefter, når de er blevet glade for fællesskabet,« siger hun.
Alle typer ekstremister kan bruge exitprogram
De empiriske undersøgelser har hun udført i den svenske organisation EXIT, der i mere end 20 år har hjulpet unge og ældre med at løsrive sig fra højreekstremistiske miljøer. Hun har undersøgt, hvilken hjælp og metoder der i praksis er de mest virkningsfulde.
Hendes observationer kan bruges ved exit fra alle typer af ekstremistiske grupper.
»EXIT er et selvhjælpsprogram, som hjælper med at udvikle nye interesser og bidrager til at give en ny selvopfattelse. Det hjælper også med værktøjer til nye måder at være og agere på,« siger hun.
Ideologi betyder mindre for ekstremister end fællesskab
Fakta
Hvad får et medlem til at vende det ekstremistiske miljø ryggen?:
Ifølge Tina Wilchen Christensen, er medlemskab af en gruppe eller bande for stort set alles vedkommende noget midlertidigt, selvom det kan godt vare både 10 og 20 år.
Langt de fleste når til et punkt, hvorde gerne vil vende det hele ryggen, og ofte skyldes det simpelthen udbrændthed.
Derudover er de mest almindelige grunde:
- Man finder en kæreste uden for miljøet
• Man synes, at ting går for langt(vold, chikane etc.)
• Man kan ikke klare pressetlængere og længes efter et ’normalt’ liv uden overvågning og fjender
• Man bliver desillusioneretpå grund af lederskabet i grupper og de andre medlemmer
• Man frygter at tabe mulighederbagefter
• Man bliver for gammelArbejdet med at få ideologien splittet ad spiller kun en lille rolle i EXIT. I bund og grund er det nemlig ikke ideologien, men fælleskabet, der får de fleste til at være med i en gruppe.
Derfor er det de gruppedynamiske mønstre, som fælleskabet har bibragt, der skal brydes først. Så smuldrer ideologien som regel af sig selv hen ad vejen, understreger Tina Wilchen Christensen og fortæller om en pige, hun mødte i EXIT.
»Hun havde af sociale årsager forladt sin gruppe. Men hun elskede den nazistiske ideologi og syntes, den havde en enorm forklaringskraft. Hun kom via programmet til at arbejde med en sort mand. Hun oplevede, at hun ikke var ham overlegen på nogen måde, fordi hun var så åbenlyst dårligere til arbejdet end ham. Hvordan forklarer jeg det, tænkte hun? Ligeså stille begyndte hendes ideologi at gå i opløsning,« fortæller Tina Wilchen Christensen.
I Danmark er det ofte politiet, der står for exitprogrammerne, men i EXIT i Sverige er det folk, der selv har en fortid som radikaliserede, som er mentorer.
»Mentorerne kan være med til at identificere de usunde adfærdsmønstre. De kan også være med til at støtte, når usikkerheden melder sig. Det er stigmatiserende og skamfuldt at have en fortid som ekstremist – prøv for eksempel at fortælle til en fest, at du er tidligere nazist, så skal du nok se, at stemningen ændrer sig rimelig hurtigt,« siger Tina Wilchen Christensen.
Nye normer skal læres
Den adfærd, der skal aflæres, er for de fleste tidligere medlemmers vedkommende præget af vold, trusler, sanktioner og chikane.
Som nynazist har du lært helt bestemte normer og måder at opføre dig på. Du vil tro på, at du er biologisk klogere og stærkere end de ikke-hvide, og du vil kende til at være ekstremt aggressiv over for andre mennesker.
Det er fælleskabsfølelsen, der får de fleste til at være med i en ekstremistisk gruppe. Derfor er det de gruppedynamiske mønstre, som skal brydes først. Så smuldrer ideologien nemlig ofte af sig selv.
Hvor den form for kodeks er almindeligt nynazister imellem, så er det ikke noget, man kommer særlig langt med i verdenen udenfor.
»Det er svært at lære, at det ikke hjælper at true, og at man ingen vegne kommer med vold overfor for eksempel sin sagsbehandler i kommunen. Men hvad skal man så gøre? Hvilke andre former for ageren skal man så bruge?« siger Tina Wilchen Christensen.
På baggrund af sine erfaringer fra det svenske exitprogram, peger hun på særligt fire ting, som er vigtige for en succesfuld løsrivelsesproces:
Der skal:
- være en fordomsfri modtagelseaf eksmedlemmet
- være mulighed for deltagelse i nye fællesskaber
- anvises nye og alternative måder at være på
- ydes hjælp til at få øje på egne adfærdsmønstre
- opbygges en tillidsfuld relation til mentoren eller den, som hjælper
Prioritering af området er nødvendigt
At Tina Wilchen Christensen er kommet så tæt på deltagerne i et exitprogram, at hun kan beskrive, hvad de tænker, er unikt.
I Danmark har den hidtidige forskning blot kortlagt, hvad det er for nogle delelementer og metoder, exitindsatserne benytter. Feltet mangler generelt dybdegående praksisanalyser af, hvordan man konkret gør i forskellige exitindsatser – herunder hvilken betydning det har for eksmedlemmerne.
Den slags analyser er vigtige for at kunne forstå, hvad der virker i praksis, siger Line Lerche Mørck, som er lektor i pædagogisk psykologi, og som selv har beskæftiget sig med bande- og rockermedlemmer og deres exit fra grupperne.
I de ekstremistiske miljøer lærer man, at det at udvise tvivl er forbudt og meget tabubelagt. Det bidrager til, at mange frasorterer deres følelser, hvilket igen bevirker, at flere og flere følelsesmæssige input bliver kanaliseret over i en aggressiv adfærd. Mange brænder ud af det, for de orker ikke så megen aggressivitet og at hade så meget i længden.
– Tina Wilchen Christensen, ekstern lektor, RUC
»Vi ved faktisk ikke, om det, vi gør i Danmark, er godt eller ej. Der mangler evaluering og praksisorienterede beskrivelser af, hvordan man konkret griber det an. Derfor er det deltaljerede billede, som Tina Wilchen Christensens projekt giver af det konkrete arbejde og processerne, helt unikt og meget vigtigt,« vurderer Line Lerche Mørck.
De midler, som gennem tiden er blevet bevilliget til ekstremismeområdet, er primært gået til mere overvågning, mere politi og andre lignende indsatser. Kun en lillebitte del er gået til forskning i de pædagogiske dimensioner.
Den forskning, der findes, hvoraf Line Lerche Mørck selv står bag noget af det, er i mange tilfælde lavet som con amore-projekter uden løn.
»Vi kunne godt tænke os, at området som forskningsmål blev prioriteret mere, så vi kunne få nogle midler og finde ud af, hvad der virker i konkret praksis for forskellige personer, og hvor vi i exitprogrammerne skal sætte ind og ændre noget,« mener Line Lerche Mørck.
Fremtiden byder på flere ekstremister
Det er nu, der skal sættes ind, for vores nære fremtid kommer til at byde på flere og flere polariseringer, konflikter og dermed ekstremistiske grupperinger, er både Line Lerche Mørck og Tinas Wilchen Christensen enige om.
Islamistiske miljøer trives i forbindelse med konflikten i Mellemøsten, men flere højreekstremistiske grupper kan også meget vel begynde at spire frem i kølvandet på den aktuelle flygtningekrise.
»Lige nu bliver flere og flere radikaliseret – både højreekstremister og islamiske ekstremister. Når de på et tidspunkt forlader deres grupper, så kommer det til at betyde rigtig meget for os alle sammen, at vi har nogle succesfulde exitprogrammer, som kan få dem tilbage i samfundet,« mener Line Lerche Mørck.
Tina Wilchen Christensen mener også, at vi må blive klogere på, hvilke metoder der virker og hvorfor og sætte fokus på exitprogrammernes indhold. Hendes undersøgelse er et bidrag til denne viden, og hendes observationer kan bruges ved alle former for exit fra en ekstremistisk gruppe.
»Om man er radikaliseret islamist eller nazist er ligegyldigt. Rigtig mange af de sociale og psykologiske processer, som et medlem gennemgår, er de samme. Det er ikke ideologien, der er problemet,« siger Tina Wilchen Christensen.
Relaterede artikler
Historieprofessor: Ekstremister går amok for at skabe orden
Sådan gør nazister unge til ekstremister
Radikale islamistiske grupper giver unge mænd følelsen af kontrol
Hvad skal forholdet være mellem religion og stat?
Religion giver mindre integration
Kilde: Sådan kan ekstremister blive til ex-tremister | Videnskab.dk
