Mange løsladte har svært ved at få hul på et liv i frihed, med alt hvad det indebærer af bolig, forsørgelse, job, etablering af et berigende fritidsliv og dagligdags gøremål – og risikoen for at vende tilbage til et liv med kriminalitet er stor.
Det er en af grundene til, at Røde Kors søger to frivillige aktivitetsledere til en ny mentorordning for løsladte.
Aktivitetslederne skal rekruttere og understøtte de frivillige mentorer, tage første samtale med indsatte deltagere i fængsler og arrester, indgå samarbejder med projektets partnere samt organisere og understøtte møderne i mentorgruppen.
Som aktivitetsleder skal du være god til at omgås mennesker, have mod på at lede andre frivillige og lyst til selv at være frivillig i en netværksgruppe.
Vi klæder dig på med kurser og sparring, og du bliver en del af Røde Kors´ landsdækkende fællesskab af frivillige.
Bor du i eller omkring Vejle?
Har du en god portion livserfaring?
Har du 3-5 timer om ugen, hvor du gerne vil gøre en forskel?
Vil du opbygge og lede et mentornetværk?
Rekruttering sker gennem afholdelse af personlige samtaler. Mentorordningen hedder Primus Motor og er bl.a. støttet af TrygFonden.
Se opslaget her