Regeringens beskæftigelsespolitik giver ingen mening

Vi ved, at mentorstøtten virker. Alligevel vil regeringen reducere den og genindføre det stærkt omdiskuterede beskæftigelseskrav i stedet. Goddag mand økseskaft.

KRONIK – Som en del af finanslovsforslaget for 2016 vil regeringen reducere tilskuddet til mentorstøtte for ledige i kontanthjælpssystemet. Begrundelsen er, at det ikke virker.

I samme åndedrag vil man i forbindelse med den såkaldte jobreform 1 genindføre et krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året for at bevare retten til den fulde kontanthjælp. Begrundelsen er, at det giver en større tilskyndelse til at tage et arbejde.

Det ville give langt bedre mening, hvis man havde sagt det modsatte: at man ville øge tilskuddet til mentorstøtte, fordi det virker, og at man ikke ville genindføre et 225-timers beskæftigelseskrav, fordi det stort set ikke får flere i arbejde. Det er nemlig det, vi ved, om de to redskaber.

Læs hele kroniken her Regeringens beskæftigelsespolitik giver ingen mening | Information

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.