Regeringen sparer 110 milioner på mentor-ordningen

_MG_6827 Majbrit Berlau

Udgifterne til mentorordningen, som skal hjælpe udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet, reduceres på finansloven med 110 millioner. Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau kalder besparelsen problematisk, da effekten af mentorordningen stadig er uvis. Det bliver sværere for ledige, udsatte borgere at få en mentor, der kan støtte dem og hjælpe dem i uddannelse eller job. På finansloven for 2016 skal der nemlig spares 400 millioner på kontanthjælpsområdet, og Finansministeriet oplyser over for Information, at godt en fjerdedel af pengene skal tages fra mentorordningen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har over for Avisen.dk forklaret, at en væsentlig årsag til, at det netop er mentorordningen, der skal spares på, skyldes, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) sidste forår udgav en rapport, som konkluderer, at mentorindsatsen – målt efter halvandet år – ikke har vist nogen synlig effekt. »Støtte fra en mentor hjælper ikke folk til at få et arbejde eller starte på en uddannelse inden for det første halvandet år,« sagde én af forskerne bag rapporten til Information i marts sidste år.

Gode effekter

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, mener, det er problematisk at spare på mentorordningen, som hun fortæller, at størstedelen af socialrådgiverne vurderer, er et godt socialfagligt redskab i arbejdet med udsatte ledige.
»Den store styrke ved mentorordningen er, at mentorer kan møde borgere dér, hvor de er, og skabe en anden og gennemgående relation, som kan være afgørende for at bane en vej til arbejdsmarkedet,« siger Majbrit Berlau og fortsætter:
»Men der er en række faktorer, som skal være på plads, hvis mentorordningen skal fungere. Mentorernes faglighed er blandt andet vigtig, og så skal indsatsen rettes mod de relevante ledige. Gør den det, ser vi gode effekter, og derfor er det absolut ærgerligt, at regeringen skærer så kraftigt i den.«

Forkert grundlag

Lars Holmboe, som har forsket i mentorordningen ved Roskilde Universitet kalder besparelsen på mentorområdet tåbelig og mener, at regeringens nedskæring sker på et forkert grundlag.
»Der er som sådan ikke noget galt med SFI’s rapport,« siger han. »Den er grundig, og de rigtige metoder er anvendt. Problemet er, at det er meget svært at konkludere noget efter kun halvandet år,« siger han.

Mentorordningen, som er et tilbud til de mest ressourcesvage borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, blev indført som en del af den tidligere regerings kontanthjælpsreform, og har derfor kun eksisteret i sin nuværende form i ganske kort tid.
»De borgere, der bliver tilbudt en mentor, står meget langt fra arbejdsmarkedet og har en masse andre problemer at slås med. De tager meget lang tid at få i arbejde, og jeg kunne godt have ønsket mig mere viden om, hvorvidt de er kommet tættere på arbejdsmarkedet gennem mentorordningen,« siger Lars Holmboe, som finder, det er problematisk, at SFI’s rapport bruges som belæg for nedskæringer på området.

Også Majbrit Berlau mener, at det er for tidligt at fælde dom om mentorordningen på nuværende tidspunkt.
»SFI peger også selv på, at med den justering af mentorordningen, som er gældende fra 2014, hvor mentorstøtten primært gives til de mest udsatte borgere, må myndighederne indstille sig på, at effekten på beskæftigelse og uddannelse tidligst kan forventes at vise sig efter 2-3 år,« siger Majbrit Berlau.

Kilde: Regeringen sparer på mentor-ordningen | Information

Relaterede artikler i Information 2015-16