Reformer for fleks- og førtidspension fik modsatte effekt | DenOffentlige.dk

De formål, som politikerne har solgt reformer på, er aldrig indfriet. Tværtimod, har særligt førtidspensions- og fleksjobreformen har effekter helt modsat af formålet, fortæller forsker i dette indlæg.

”Flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet”. Sådan lyder det i indledningen til aftalen om førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft første januar 2013.

Reformen indfører en aktiv beskæftigelsesindsats, ressourceforløb, overfor en gruppe af borgere, der hidtil ikke har været betragtet som en beskæftigelsespolitisk målgruppe, nemlig personer med ingen eller meget lille arbejdsevne som følge af kronisk sygdom eller handicap.

Det kan synes paradoksalt at rette et så massivt beskæftigelsespolitisk fokus, mod en gruppe borgere der netop står udenfor arbejdsmarkedet, fordi deres arbejdsevne har været vurderet ikke tilstedeværende. To argumenter har været gennemgående for at gøre det:

* Man formodede at kunne forbedre borgernes arbejdsevne, for nogle endda i en sådan grad, at de ville kunne (gen)indtræde på det ordinære arbejdsmarked.

* Man formodede, at man ved at give disse borgere en beskæftigelsesrettet indsats kunne forbedre deres sociale liv, så de i højere grad kunne blive en del af fællesskabet, underforstået det arbejdende fælleskab.

Det lyder godt og kan synes svært at være uenig i intentionen. Men stemmer de gode intentioner også overens med virkeligheden for de borgere, reformen berører? Hvilke konsekvenser har reformen faktisk haft for det enkelte individ og for vores velfærdssamfund i en bredere forstand?

Læs resten af artiklen her:

Kilde: Forsker: Reformer for fleks- og førtidspension fik modsatte effekt | DenOffentlige.dk