Frivillige fællesskaber kan være en vej til større socialt netværk og en mere meningsfuld hverdag for socialt udsatte. Men det kræver, at vi åbner de frivillige fællesskaber og faciliterer de udsattes vej ind i fællesskabet.
Over halvdelen af alle udsatte føler, de bliver holdt uden for samfundet, og kun 17 procent deltager jævnligt i det lokale foreningsliv. Det viser helt nye tal fra SFI’s Fællesskabsmåling. Her fremgår det også, at 86 procent af de udsatte føler sig ensomme. Der er med andre ord gode grunde til, at vi begynder at beskæftige os med, hvordan civilsamfundet i højere grad kan inkludere udsatte i frivillige fællesskaber.
”Fællesskaber bidrager med noget meget betydningsfuldt i menneskers liv, fordi vi er en del af noget større. Udfordringen er, at vi ofte ender i fællesskaber, hvor vi i stor stil ligner hinanden, og dermed kommer vi ubevidst til at ekskludere de udsatte,” siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde og medlem af Center for Frivilligt Socialt Arbejdes bestyrelse.
Mangfoldighed fremfor udsat/ikke-udsat
Hvem er udsatte?
Socialministeriet definerer socialt udsatte som ”personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne.”
Morten Skov Mogensen opfordrer samtidig til, at vi i langt højere grad taler om mangfoldighed i de frivillige fællesskab frem for om udsatte og ikke-udsatte.
”Vi skal rundt i de mange frivillige foreninger og fællesskaber være opmærksomme på at skabe en mangfoldighed, der løfter det selvfølgelige og beriger indsatserne. Det betyder ikke, at alle kan passe ind alle steder, men opmærksomheden på forskellighed og måske i særdeleshed omkring mennesker, der står udsat, giver en ekstra dimension til det frivillige fællesskab,” siger Morten Skov Mogensen.
Et godt sted at begynde er ifølge Morten Skov Mogensen, at foreninger i langt højere grad gør sig erfaringer med, hvordan mennesker med sociale udfordringer kan blive en del af fællesskabet. Gerne ved lokalt at invitere nye mennesker ind i fællesskabet, fordi vi ved, at netop den direkte opfordring er en af de største grunde til, at vi bliver frivillige. Derfor skal vi i de frivillige fællesskaber huske at spørge bredt – og ikke kun henvende os til dem, vi plejer.
”Det betyder ikke, at man skal åbne hele butikken på engang, men der er måske et hjørne af foreningen eller en aktivitet, som giver mulighed for at gøre sig erfaringer med, hvordan udsatte kan bidrage og være med til at udvikle det frivillige fællesskab i større målestok,” siger Morten Skov Mogensen.
Uforudsigelighed kræver struktur
Hos Settlementet på Vesterbro i København er udsatte en integreret del af de frivillige fællesskaber. Men det kræver struktur at skabe rum til Settlementets gruppe af udsatte frivillige, som er nogle af de mest udsatte blandt udsatte – en gruppe, der typisk har et misbrug, som måske endnu ikke er diagnosticeret eller i behandling eller er på førtidspension.
”Vores erfaring er, at det kræver tid og forberedelse at inkludere udsatte frivillige, hvis de ikke bare skal være instrumenter i frivillige fællesskaber. Det handler for eksempel om at give plads til, at udsatte har indflydelse på, hvilke opgaver de gerne vil løse. Derefter er det vores opgave at skabe en struktur om deres ide, så det er let for dem at gå til opgaven,” siger Margrethe Wivel.
Da en udsat meldte sig på banen som frivillig chauffør var det ikke opgaven, men den manglende parkeringstilladelse, der gjorde udslaget. Da han to gange måtte gå forgæves, kom han ikke tilbage en tredje gang. Et eksempel på, hvorfor der er brug for rammer og strukturer omkring udsattes frivillige opgaver. To tredjedele af alle udsatte føler ifølge SFI’s Fællesskabsmåling, at de ikke har mulighed for at styre deres liv i den retning, de ønsker. Det er med andre ord ikke mere uforudsigelighed, de har brug for.
Mangfoldighed giver nye ideer
Settlementet har derfor gode erfaringer med at involvere ressourcestærke frivillige, som kan supplere og understøtte udsatte frivilliges engagement. Det gælder for eksempel i en af de socialøkonomiske butikker, som Settlementet driver. Her står der både ressourcestærke og udsatte frivillige på vagtplanen. Det sikrer, at butikken kan holde åbent, også de dage, hvor de udsatte frivillige ikke møder op.
”I debatten forfalder vi let til en meget romantisk ide om at integrere de meget udsatte, som kommer hos os. I virkeligheden kræver det både overskud og en socialpædagogisk indsats at skabe rum til udsatte i frivillige fællesskaber. Det må vi ikke underkende,” siger Margrethe Wivel.
KFUM’s Sociale Arbejde driver væresteder over hele landet, hvor de frivillige udgør en mangfoldig gruppe, som er med til at forme det enkelte værested. Og her oplever Morten Skov Mogensen, at de udsatte frivillige har noget helt særligt bidrage med.
”Når vi mødes i de fællesskaber, vi plejer med dem, der ligner os selv, får vi mere af det, vi kender. Men samtidig er mange af os på jagt efter mere end bekvemmelighed, og når vi inddrager nogen andre end dem, vi plejer, bevæger tingene sig i en ny – og ofte uforudsigelig – retning. Det kan være svært, men også meget inspirerende både for den enkelte og for fællesskabet. Vi skal bare tage et skridt ad gangen,” siger Morten Skov Mogensen.
5 gode råd til at skabe plads til mere mangfoldighed i jeres forening
Beskriv områder/aktiviteter, hvor I kan invitere udsatte ind.
Vær åbne over for udsattes egne ideer og ønsker til, hvad de gerne vil involvere sig i.
Skab struktur og forudsigelighed om udsattes frivillige engagement.
Vær forberedt på ikke altid at gøre alting, som I plejer.
Lad være med at være for ambitiøse. Tag et skridt ad gangen og lær af jeres erfaringer undervejs.
Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor. Vis alle indlæg fra Lars Holmboe