Nyt netværkskoncept i Aarhus gør social ansvarlighed lige så let som at hjælpe naboen 

aaeaaqaaaaaaaafiaaaajdkwmwnlztdmltqzztutnduzyi04mwi5ltizymmwytuzytk1ywFrivilligcenter Aarhus er i samarbejde med Aarhus Kommune og Rethink Aarhus vært ved et helt nyt koncept: FrivilligBørs Aarhus den 27/9 2016, hvor foreninger, virksomheder, og kommunale institutioner kan mødes på tværs af brancher og organisationer og udveksle tjenester og ydelser.

Vi er alle naboer. Sociale udfordringer findes ikke kun på gaden, i det lokale værested eller i kommunens institutioner. De findes på vores arbejdspladser, i skolen og i vores by. Vi møder dem gennem hele livet og selvom vi ikke selv oplever at være berørt, kender vi sikkert nogen, der er. Sundhedsproblemer som stress og angst eller det at komme ud for en skilsmisse påvirker den enkelte, familien og muligvis også evnen til at passe skole, arbejde eller at indgå i det sociale samspil – og det kan koste os dyrt som samfund. Det ved alle.

Derfor skal vi også være sammen om at løfte dem og gå dem i møde.

Vi skal være bedre til at opdage de ressourcer, som vi tilsammen har i vores lokalsamfund – og bruge hinanden som et “rigtigt” netværk.

Klip hækken!

Det kan lyde fluffy og abstrakt, men faktisk begynder et godt naboskab med en snak over hækken og en hjælpsom attitude. Min genbo er den bedste vi kunne ønske os! Hun passer fx. kaninen, når vi er på ferie. Til gengæld tager hun sine børnebørn med over at hilse på Buller ind imellem. Det giver dem en stor glæde, vi får pasningsbehovet dækket – og Buller får en ekstra gulerod!

Nå hvad har det med social ansvarlighed at gøre? Jo i vores by er der mange er tager socialt ansvar. Kommunen naturligvis. De frivillige sociale foreninger og grupper, der gerne vil forandre noget og hjælpe nogen. Der er også virksomheder, der gør det. Men vi er bare ikke gode nok til at hjælpe hinanden med det – endnu.

Det skyldes flere ting. Jeg tror primært det skyldes traditioner og traditionelle skel. Hækken er simpelthen blevet for høj!

Der er selvfølgelig alle de “gode grunde”: Måske er det svært at se forretningen i det og prioritere ressourcerne til at opsøge det. Måske ved vi ikke hvor vi skal gå hen og melde os “til tjeneste”. Måske er vi ikke klar over at andre kan bruge, det vi har i overskud.

Jeg tror ikke, det er mangel på fremtidssyn. Mangel på vilje til at skabe nye netværk, arbejde sammen og få en skærpet social profil, som er konkurrencedygtig når nye medarbejdere og kunder skal findes. Det at gøre noget godt eller endnu bedre med det vi allerede har, kan de fleste af fremtidens medarbejdere nemlig se ideen i. Det vil de gerne arbejde for.

Derfor vil vi gerne gøre det let for jer. Vi vil gerne være hækkeklippere – selvom det er længe siden, det var Skt. Hans.

Win-win

Det gode ved naboskab er at begge parter får noget ud af at indgå aftaler. Vi sætter med FrivilligBørs Aarhus rammen for, at I kan lave aftaler og bytte jeres ressourcer med hinanden.

Ingen er for små eller store, skøre, skæve eller kedelige til at kunne deltage – bare man er villig til at bidrage og modtage. Alle vinder på at være med!

Som deltagende virksomhed er der uanede muligheder for både at give og modtage, og det kan være alt lige fra en rundvisning for en mindre forening, en times sparring på en forenings økonomi eller kommunikation, eller hvis man har en masse overskydende papir er der sikkert også en aftager til det – kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan sætte til udbud på FrivilligBørs Aarhus. Til gengæld får virksomheden nye bekendtskaber, nye kontakter, goodwill på CSR kontoen, og bliver helt sikkert eksponeret for potentielle kunder og samarbejdspartnere. En virksomhed kunne måske have fordel af at kende mere til fx Angstforeningens tilbud og få information og rådgivning? Måske I opdager I manglede noget, I endnu ikke vidste.

Kilde: Nyt netværkskoncept i Aarhus gør social ansvarlighed lige så let som at hjælpe naboen | Louise Morell Holm | LinkedIn

Læs mere: http: Frivilligcenter Århus

Eller på Facebook

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.