Nicolas er mentor for 15-årige Emil: Det er en rar følelse at gøre en forskel | Lev nu | DR

25-årige Nicolas er mentor for Emil. De mødes hver torsdag for at læse lektier, og så er de begge vilde med at se en god fodboldkamp. Nicolas Kruse Dziegiel er mentor for 15-årige Emil, der ikke bor hos sine forældre, men hos en plejefamilie.

– Jeg læste helt tilfældigt om mentor-ordningen på Facebook, og jeg tænkte, at det måtte være hårdt for de her unge ikke at have nogle forældre til at være der og hjælpe én, fortæller 25-årige Nicolas.

-Mine egne forældre blev skilt, da jeg var to år, men de har altid været der for mig og hjulpet mig, når livet har været svært.

For livet har også vist tænder overfor Nicolas, der, før han blev mentor, arbejdede som selvstændig sælger. Men efter at han blev Emils mentor inspirerede det ham til at søge ind på pædagogstudiet.

– Jeg har haft mine udfordringer. Jeg har blandt andet lidt af epilepsi i ti år og har været indlagt mange gange, og jeg stammede meget, da jeg var teenager. Så jeg har haft perioder, hvor det har været rigtigt svært for mig i min opvækst.

Børnene har brug for ballast

Så det var tanken om, at de her udsatte børn ikke have den samme opbakning og ballast, der gjorde, at Nicolas meldte sig til mentor-ordningen.

– Emil bor cirka 20 kilometer fra, hvor jeg bor, og vi har kendt hinanden i halvandet år nu. Aftalen er, at jeg kommer hver torsdag eftermiddag i halvanden time for at læse lektier med Emil, der går i 7. klasse. Da jeg lærte ham at kende, var han kommet i en specialklasse, fordi den pædagog, der var tilknyttet ham i hans gamle klasse, var blevet sparet væk. Det var ikke ideelt.

– Vi begynder altid eftermiddagen med at lave lektier, og så slutter vi altid af med noget sjovt, han har lyst til – spiller playstation eller et andet spil

Læs videre herNicolas er mentor for 15-årige Emil: Det er en rar følelse at gøre en forskel | Lev nu | DR

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.