En række grønlandske unge var i en årrække tilknyttet “Et godt liv i Danmark” og ønskede at give noget tilbage til yngre grønlandske børn – børn der havde haft samme udfordringer som dem selv, da de voksede op. Det blev til “Mentoruddannelsen”, som Foreningen Grønlandske Børn oprettede i efteråret 2013.
Formålet med uddannelsen er at give mentorerne større selvindsigt og større forståelse for dem selv og deres liv. Med andre ord skaber uddannelsen basis for, at de unge flytter sig fra en potentiel udsat til en integreret position, både socialt, i forhold til arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.Samtidig gør mentorerne en forskel for grønlandske børn og unge i samme situation, som de tidligere selv har været i, og mentorrollen giver begge grupper blod på tanden til at skabe sig et bedre liv.Første hold af mentorer er allerede udklækket. I januar 2015 gennemførte seks mentoraspiranter uddannelsen og kan nu kalde sig mentorer. Læs mere om det første hold mentorer herunder: