Mentorordning hjælper unge ud af arbejdsløshed | Nordjylland | DR

Siden Uddannelseshuset i Aalborg søsatte mentorordningen Talentplaymaker i oktober sidste år, er otte unge begyndt på enten en uddannelse, en praktikplads eller i et job. – 22-årige Jonas Påskesen er en af de unge, som efter fire måneders ledighed kom igennem forløbet. Han har været meget tilfreds. – “Hvis man gerne vil ud og lave et eller andet, og man måske ikke gider sidde derhjemme og kede sig, så kan jeg helt bestemt anbefale det. Jeg synes, det har givet mig et ordentligt skub” siger Jonas Påskesen.

Mentorer er kernen

Han blev koblet sammen med én af de 12 frivillige erhvervsmentorer, som er tilknyttet Talentplaymaker-projektet. Sammen fik de skaffet et vikarjob til Jonas og fik lagt en plan for hans fremtid.

Ifølge Andreas Lysdal Nielsen, som er projektleder på Talentplaymaker, er mentorerne kernen i projektet.

– Det faktum, at de gider afsætte noget frivillig tid til den enkelte unge, det udviser tillid overfor den unge. Jeg mærker hos den unge, at det giver en masse engagement og mod på tilværelsen, forklarer han.

Erhvervsmentorerne tæller blandt andre administrerende direktør i AAB, Stephan Schor og direktør i Himmerland Boligforening, Ole Nielsen.

Kilde: Mentorordning hjælper unge ud af arbejdsløshed | Nordjylland | DR

Se også siden CABI 

 

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.