Mentorer søges til mentorordning for voksne med ADHD
Århus
Brænder du for det det sociale område? Vil du gøre en forskel for en ung eller voksen med ADHD? Så har du mulighed for at blive frivillig mentor.
Som mentor bliver du matchet med en mentee, hvor samarbejdet handler om at give mentee et socialt og trygt udgangspunkt. Vi søger en mentor, der har lyst til at bruge tid på at dyrke sport, fitness, lave noget kreativt eller blot have nogle hyggelige timer med et ungt menneske med ADHD.
Der udarbejdes ved opstarten af forløbet en forventningsafstemning mellem mentor og mentee, hvor i får afklaret, hvor ofte I mødes. Du skal regne med at kunne mødes med din mentee ca. 6-10 timer pr. måned og et mentorforløb forventes at vare et halvt år.
Der vil i forbindelse med opstarten være et mindre undervisningsforløb med introduktion til mentorrollen og ADHD-diagnosen, ligesom der løbende bliver planlagt dage med undervisning og faglig sparring, som varetages af medarbejdere fra CVAA.
Vi forventer af dig:
At du er engageret og ansvarsbevidst i relationen til andre mennesker.
At du har lyst til at være med i opbygningen af et nyt tilbud.
At du har lyst til at arbejde med en person med ADHD – Det er ingen forudsætning, at du har erfaring med målgruppen.
At du har mulighed for at binde dig for en periode på min. ½ år (ca. 6-10 timer pr. måned).
At du vil deltage i undervisning, møder, oplæring og sparring.
Vi tilbyder:
Et meningsfyldt frivilligt arbejde.
Uddannelse i mentorrollen og indsigt i ADHD-diagnosen.
Tæt samarbejde med fagpersoner.
Sparring med andre mentorer og fagpersoner
Mulighed for at sætte dit præg på et nyt projekt.
At du bliver en del af et frivilligt miljø i Ungdommens Røde Kors, som er præget af masser af aktivitet og udvikling.
Du kan finde flere informationer om Ungdommens Røde Kors og ADHD-netværk og mentorrollenpå vores og Aarhus Kommunes hjemmeside. Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send en kort ansøgning via nedenstående link.
Vi indkalder ansøgere til samtale løbende, så vi opfordrer interesserede til at søge snarest muligt.
Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor. Vis alle indlæg fra Lars Holmboe