Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprogram, der har til formål at støtte anbragte børn fagligt. Et af programmets bærende indsatser er, at hvert anbragt barn, der er tilknyttet programmet, får en frivillig mentor, der støtter barnet fagligt samt udvider barnets oplevelsesverden fx gennem teater-, museumsbesøg m.v.
Lige nu efterlyser Lær for Livet frivillige mentorer på Bogø, som har lyst til at gøre en afgørende forskel for et anbragt barn med begyndelse september/oktober 2015.Som mentor støtter du et barn fagligt 3-4 gange om måneden. Du vil som mentor indgå i et organiseret program, hvor du blandt andet kommer på introduktionskursus og tre årlige supervisioner.Er du interesseret i at vide mere, så læs mere på Lær for Livets hjemmeside: Laerforlivet.dk
Kilde: Bogø Portalen