Mentor for en ung hjemløs 

Gør en forskel for unge mennesker, der virkelig behøver det. Arbejd med professionelle redskaber, faglig støtte og løbende supervision. Du får diplom og noget til CV’et, men ikke mindst får du muligheden for at ændre livsbane for et andet menneske.

Få erfaring med unge hjemløse som mentor

Gør en reel forskel for unge mennesker, der virkelig behøver det. Arbejd med proffesionelle redskaber og masser af faglig støtte, samt løbende supervision. Du får et diplom og noget til CV’et, men du får også muligheden for at ændre livsbane for et andet menneske.

Om dig

Du er ung af sind – men ikke nødvendigvis af alder – og har fødder godt plantet på jorden. Du er god til at tale med alle slags mennesker og kan rumme andres udfordringer, glæder og problemer – uden nødvendigvis at skulle løse dem. Denne frivilligopgave kræver, at du er menneske, ven, støtte, sparringspartner mm. Ikke at du er bisidder ift. kommune osv.

Hvordan vi hjælper?

Bindeleddet støtter unge hjemløse til at komme ud af hjemløseidentiteten, før den ”gror” fast. Som mentor, begynder du med at være på et ungdomsherberg/ værested en gang om ugen sammen med et par andre mentorer. Siden bliver du koblet på én ung. Hovedopgaven er at skabe et solidt netværk, som den unge kan bruge, når du slipper. Du kommer til at bruge højst fire timer ugentligt i et år eller mere.

Aktiviteter

Der vil jævnligt være arrangementer, hvor du og den unge hjemløse får mulighed for at møde de andre mentorer og mentees. Det kan være middage, kulturelle aktiviteter eller idrætsaktiviteter. Desuden vil du og den unge få lommepenge, som I kan bruge på biografture, kaffe eller andet.

Find yderligere herunder:

Kide:   Mentor for en ung hjemløs (Aarhus – Malmøgade) – frivilligjob.dk

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.