Lær for Livet og LB Forsikring, har i 2018 indgået et samarbejde, der skal styrke arbejdet med anbragte børns læring. Over de næste 3 år, vil LB Forsikring støtte Lær for Livets mentorordning med 4 millioner kroner.
Lær for Livet er en helhedsorienteret indsats, der skal styrke læring og livsduelighed hos anbragte børn og hæve deres uddannelsesniveau, så de øger chancen for at bryde den sociale arv. Programmet blev etableret i 2013 og optager hvert år op mod 100 nye børn ind i læringsprogrammet, der strækker sig over 6 år.
Find mentorordnngen – klik på billedet
I dag forlader kun 52 procent af de anbragte børn 9. klasse med et afgangsbevis i hånden. Og seks år efter grundskolen vil kun 20 procent af de anbragte unge have taget en ungdomsuddannelse. Det tal er 76 procent for de andre elever.
Centralt i Lær for Livet er en mentorordning, hvor hvert barn i læringsprogrammet får en frivillig mentor. Mentoren hjælper barnet med lektier og giver faglig og social støtte i al den tid, barnet er med i programmet. Der er i dag ca. 300 frivillige mentorer. Men hvert år mangler der 100 nye mentorer.
Det er denne mentorordning, som LB Forsikring og Lær for Livet samarbejder om; Der er nemlig et betydeligt sammenfald mellem LB forsikrings medlemmer og de mentorer, man har bedst erfaring med.
LB Forsikring er et forsikringsfællesskab, hvor vi dækker for hinanden, når uheldet er ude. Man kan ikke forsikre sig mod vanskeligheder i livet. Men i LB Forsikring tror vi på, at man kan gøre en forskel ved at investere i forebyggelse, fællesskaber og uddannelse.
Samarbejdet er blevet muligt gennem en donation fra LB Foreningen, som ejer hovedparten af LB Forsikring.
Læs mere om Lær for Livets mentorordning her
Source: Lær for livet LB Forsikring A/S