Over de seneste år har der været stigende fokus på den gruppe af frivillige, der engagerer sig i frivillige opgaver uden for det organiserede foreningsliv. Diskussionen fik ekstra meget fart, da det uformelle netværk Venligboerne i 2015 voksede eksplosivt. Det vakte opmærksomhed, at det på så kort tid lykkedes at mobilisere tusindvis af frivillige helt uden om de traditionelle kanaler og foreninger. Og fremfor alt gav det næring til debatten om, at frivilligheden var og er under forandring.
Foreningerne huser flest frivillige
Hvis vi ser på tallene fra Center for Frivilligt Socialt Arbejdes seneste befolkningsundersøgelse Tal om det frivillige Danmark. Frivilligrapporten 2016 – 2018, er der ikke store ændringer at spore i danskernes frivillige engagement.
Undersøgelsen viser, at 10 procent af de frivillige er også frivillige i en uformel sammenhæng. Det er første gang, vi i Frivilligrapporten spørger til den uformelle frivillighed. Vi ved derfor endnu ikke, om frivillige i stigende grad engagerer sig i løsere og mindre forpligtende fællesskaber end tidligere. Men umiddelbart er der ikke noget, der peger i retning af, at den uformelle frivillighed er mere udbredt.
”Vi skal være opmærksomme på, at den uorganiserede frivillighed altid har eksisteret. Danskerne er altid gået sammen i mindre og større lokale fællesskaber for at løse udfordringer der, hvor de bor. Det kan fx være et forsamlingshus, der skal renoveres, en å, der skal renses, eller en nabo, der har brug for ekstra hjælp i en periode. Grupper af pårørende, der går sammen om at arrangere udflugter kan også være aktiviteter, vi i dag betegner som uformel frivillighed. Forskellen er måske, at vi i disse år i højere grad retter vores opmærksomhed mod netværksfrivillige,” siger Laura Auken, centerchef på Center for frivilligt socialt arbejde.
Mange frivillige oplever, at fx kommuner og banker er nemmere at samarbejde med, når de organiserer sig i en forening. Foreningen giver samtidig en demokratisk ramme om det frivillige engagement, og så er det tilmed nemt og hurtigt at oprette en forening. Det kan være en forklaring på, hvorfor foreningsstrukturen har vist sig at være så langtidsholdbar, som den har.
De uformelle er svære at sætte på formel
Under fem procent af de frivillige i Danmark er udelukkende frivillige i uformelle sammenhænge og netværk. Der er altså ikke umiddelbart belæg for at tale om en ny form for frivillig, som for alvor udfordrer det traditionelle foreningsliv. Og netop fordi der er tale om så lille en gruppe, der er frivillige uden for foreninger, er det vanskeligt at give en entydig karakteristik af de uafhængige frivillige.
Men på de data, der er tilgængelige i Frivilligrapporten 2016-2018, kan vi se, at lidt flere mænd end kvinder er frivillig i en uformel sammenhæng, og at der er en lille tendens til, at dem, der er frivillige i uformelle sammenhænge, bor omkring de store byer. Det kunne tyde på, at der er tale om en storby-fænomen, men udsvingene er så små, at det er vanskeligt at konkludere endegyldigt.
På idrætsområdet finder vi 36 pct. af de uformelle frivillige, mens 23 pct. af de uformelle frivillige er engageret på det sociale, det humanitære og på velfærdsområdet.
Flest ældre blandt uformelle frivillige
Særligt de unge har fyldt meget i diskussionen om den nye, uformelle frivillighed. Det er derfor interessant, at befolkningsundersøgelsen viser, at dem, der lægger det største frivillige engagement i uformelle sammenhænge ikke er unge, men derimod mennesker over 50.
”Fra befolkningsundersøgelsen ved vi, at mange frivillige er frivillige flere steder. Det er derfor ikke overraskende, at der blandt de ældre er mange, som udover at være aktive i en forening også går til hånde med forskellige frivillige opgaver i det lokalsamfund, de er en del af,” siger Laura Auken.
Emne:
