Tæt på Familien er en omstilling af den samlede indsats for udsatte unge i Københavns Kommunes socialforvaltning. Med omstillingen vil man sætte tidligere ind, skabe nye samarbejdsformer og inddrage de unge og deres familier som vigtige eksperter og samarbejdspartnere. KORA skal evaluere effekterne og de unges oplevelse af den nye indsats.
Udsatte unge skal have så almindeligt et ungdomsliv som muligt – med en uddannelse, et job, en bolig og samme fremtidsudsigter som andre unge. Det kræver en indsats, der er tilpasset hver enkelt af de unge og deres families behov, mener socialforvaltningen i Københavns Kommune. Derfor har man søsat Tæt på Familien – en stor omstilling af hele den sociale indsats over for kommunens udsatte unge.
Som led i omstillingen inddrages de unge mere i både sagsbehandlingen og i udviklingen af de tilbud, som de er i kontakt med. Og der fokuseres på at opbygge relationer og ressourcer hos den unge selv, i familien og i netværket.
Det er nogle af de knapper, man skruer på for at styrke den sociale mobilitet blandt de 4.000-4.500 unge i alderen 13-23 år, som socialforvaltningen årligt giver støtte til.
De unge er eksperterne
En mere overordnet ambition med omstillingen er, at de unge og deres familier i højere grad skal fungere som eksperter og samarbejdspartnere.
– Det er en omstilling til at sætte tidligere ind med forebyggende indsatser og til hele tiden at bevæge sig ned ad indsatstrappen. I København vurderer vi, at det kræver helt nye former for samarbejde mellem de unge, deres familier, vores medarbejdere og resten af byen, siger Hallur Gilstón Thorsteinsson, programchef for Tæt på Familien i Københavns Kommune.
En ny tilgang til udsatte unge
Tæt på Familien er blandt andet inspireret af en tilsvarende omstilling, som Herning satte i værk for godt to år siden. KORA har fulgt den såkaldte Sverigesmodel fra begyndelsen og evaluerer også indsatsen i Herning.
– Herning har gode erfaringer med en tættere og tidligere indsats, og vi glæder os til også at følge indsatsen i København. Selv om begge kommuner er inspireret af Sverigesmodellen, er indsatserne jo ikke ens. Så det bliver spændende at se, hvordan modellen foldes ud i København, siger seniorprojektleder i KORA Hanne Søndergård Pedersen.
Evalueringen løber frem til midten af 2018 og har tre overordnede formål:
- At belyse sammenhængen mellem indsatsen og de forandringer, den skaber for den unge. Hvordan og hvorfor virker indsatsen?
- At følge udviklingen i de unges trivsel og adfærd og deres oplevelse af medinddragelsen i indsatsen.
- At bruge resultaterne fra evalueringen til løbende at udvikle indsatsen.
Indsatsen skal udvikles løbende
Netop det sidste formål betyder, at evalueringen kommer til at foregå i tæt dialog mellem KORA og Københavns Kommune, siger Hanne Søndergård Pedersen.
– Vi har tilrettelagt evalueringen så anvendelsesorienteret som muligt, så resultaterne undervejs kan føde tilbage til indsatsen og bruges til løbende at udvikle og kvalificere den, siger hun.
600 unge og 600 mennesker fra deres nære netværk vil deltage i undersøgelse via spørgeskema eller individuelle interview. Derfor bliver KORAs evaluering en vigtig del af arbejdet for at få de unges oplevelser og erfaringer med i omstillingen.
