Kristina Wingfield er frivillig i Team Mod På Livet i Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest i Københavns Kommune. Derudover har hun netop afsluttet Vendepunkters peer-guide uddannelse og skal i gang med nye spændende opgaver som peer-guide i det kommende år.
Hvad betyder det for dig at kunne bruge din erfaring med recovery i dit arbejde?
Det er hjerteblod for mig og dybt meningsfuldt. Jeg har været dobbeltdiagnosticeret og er selv kommet ud på den anden side pga. peers, der har spillet en altafgørende rolle for mine vendepunkter. Min recovery rejse startede i AA og i forbindelse med et døgnbehandlingsforløb med andre ligesindede, og hvor alle behandlere inkl. lægen og det øvrige personale var ædru alkoholikere. Jeg VED, at peers kan noget, ingen andre kan – i hvert fald har de kunnet det for mig, da jeg havde opgivet alt og undervejs har haft psykiske midlertidige tilbageskridt. I AA siger man, ”at man skal give det videre (levede erfaringer om, hvordan man kommer sig), man har fået for ingenting, for at hjælpe den, der stadig lider”. Det er det jeg prøver på – også indenfor psykiatrien.
Hvad er det bedste ved arbejdet?
Det er noget med at give styrke, håb og mod videre i praksis. At se andre konkret rykke sig i tankegang, sindsstemning og/eller indstilling til sig selv og deres situation. Jeg har kun set det i det små indtil videre, fordi jeg stadig er relativt ny som peer-medarbejder og kun arbejder på frivillig basis, men det fryder mig langt ind i sjælen, når jeg ser det! Jeg kan rigtig godt lide at være med til at få andre til at se muligheder og evt. løsninger fremfor forhindringer, problemer og sygdom.
Og hvad kan være svært/en udfordring?
Kun at kunne udfylde et hul for nogen for en meget kort bemærkning. At have følelsen af, at overfor dette menneske/denne gruppe, som er til at motivere, ville jeg kunne hjælpe dem langt, hvis bare tiden og ressourcerne var til det – og det ikke er tilfældet! Ikke at blive grebet af afmægtighedsfølelse, når man ser, at nogen synker længere ned, fordi det system, der er omkring dem, sidder i siloer og kun anskuer vedkommende ud fra egen interessesynsvinkel. Det kan være ret frustrerende til tider.
Hvad betyder det for dig at være en del af Peer-Netværket?
I hverdagen betyder dét peer netværk, der er funderet i Socialpsykiatrisk Center NV, hvor jeg har base, rigtig meget. For vi bruger hinanden dagligt til sparring om konkrete oplevelser med borgerne, socialpolitiske diskussioner og meget andet, og så har vi et usædvanlig godt sammenhold og en stor omsorg for hinandens ve og vel. Mht. Peer-Netværket på regionalt plan var det en virkelig god oplevelse at være med til Regionaltræffet i Roskilde i november. Fedt og meget inspirerende at høre om andres arbejdserfaringer, lære nye spændende mennesker at kende, genkende andre peers fra Psykiatritopmødet og kunne sige hej igen, og føle sig som en del af et stort netværk, som alle har de basalt set samme interesser og mål. Og så ved jeg ikke helt hvorfor, men jeg tænker nok lidt ubevidst på Peer-Netværket Danmark som en slags fagforening og et sikkerhedsnet, hvis det skulle blive nødvendigt – nogen der tjener mine interesser som peer-medarbejder og samtidigt er kollegaer, og det giver faktisk en ret rar tryghed.
Kilde: Kristina Wingfield – Peer Netværket Danmark
