– at skabe sig en verden at leve i
P.hD. afhandling: Mentorer har en vigtig samfundsfunktion for udsatte borgere
I mere end 10 år har tusinder af frivillige og lønnede mentorer bidraget til samfundets sociale kapital ved at støtte medborgere, der har en aktuel risiko for at blive marginaliseret. Men der er behov for at give mentorerne større samfundsmæssig anerkendelse. Det kan man gøre ved at understøtte og nytænke mentorenes læring, konkluderer Lars Holmboe fra Roskilde Universitet i en ny ph.d.-afhandling.
Ph.d. afhandlingen kan læses og downloades ved at klikke på billedet.
I sin ph.d.-afhandling har han undersøgt, hvad der sker med de såkaldte udsatte borgere, der får tildelt en mentor. Får relationen betydning for personens videre liv? Hvad sker der over tid for den, der får en mentor?
”Der gemmer sig store samfundsmæssige ressourcer i at tildele særligt udsatte personer en mentor. Min undersøgelse viser, at mentoren giver den udsatte borger fornyet kontinuitet i hverdagen, fornyet handlekraft og at mentoren kan hjælpe med at finde arbejde og nye veje ind i det sociale liv”.
De personer, der typisk får en mentor, er mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet efter længere tids sygdom, eller som er gået ned med stress; samfundsborgere, der har en aktuel risiko for samfundsmæssig marginalisering og social eksklusion. Relationen til mentoren bygger på fortrolighed, gensidighed og tillid:
”Samfundsmæssigt er mentorordninger et meget vigtigt politisk redskab, der i langt højere grad burde prioriteres for at forhindre borgeres sociale eksklusion,” siger Lars Holmboe på baggrund af sin ph.d.-afhandling og peger på, at mentorordningerne kunne forbedres ved at rette blikket mod den viden og de erfaringer, de mange mentorer opbygger.”
Skriv din kommentar nedenfor…
