Ingen undslipper perfektionismen | Information


At stræbe efter det perfekte resultat er en værdsat evne både i uddannelsessystemet, på arbejdspladsen og i sportsarenaen.

Men faktisk viser forskningen igennem de seneste 25 år, at perfektionisme indebærer en risiko for bl.a. at komme til at lide af spiseforstyrrelser, angst, depression, selvmords-tanker og udbrændthed.

Sidste år dokumenterede lektor Andrew Hill fra York St John University sammen med en kollega i et metastudie, at perfektionisme kan føre til udbrændthed.

I artiklen fra sidste år skelner forskerne imellem perfektionisk stræben efter at opnå det bedste resultat og perfektionistisk bekymring, som handler om tvivl og bebrejdelse over ikke at leve op til sine egne høje standarder.

Den perfektionistiske bekymring viser sig både i Hills studier og lignende forskning at være den skadelige form for perfektionisme.

Læs også: Psykisk helbred bliver bedre med alderen

I virkeligheden er det dog svært at skille de to former for perfektionisme ad, forklarer Andrew Hill: »Det er en kunstig adskillelse, fordi de to forskellige typer af perfektionisme ofte følges ad, men forskningen har forskellige modeller til at måle forskellige typer af perfektionisme. Og når vi skal formidle det, plejer vi at dele det op i perfektionisk stræben, hvor du sætter høje standarder, som er virkelig vigtigt for at kunne nå sine mål, og så den perfektionistiske bekymring, som handler om angst for at fejle og hård selvkritik, som er problematisk. I virkeligheden vil det nok være ekstremt sjældent at finde en person, der kun besad den perfektioniske stræben,« siger Andrew Hill, der også er medforfatter til bogen The Psychology of Perfectionism in Sport, Dance and Exercise.

Forskningen i perfektionisme begyndte i det små i slutningen af 1980’erne, og de seneste år har det været muligt at finde beviser for sammenhæng mellem perfektionisme og forskellige psykiske lidelser.

Perfektionisme er ingen sygdom i sig selv, understreger Andrew Hill og forklarer, at vi alle indeholder perfektionisme i forskellige grader: »Vi er alle perfektionister. Ligesom med alle andre personlighedstræk så besidder vi de træk i alle mulige forskellige former og størrelser. Det, der er vigtigt, er, hvordan vi håndterer de træk i vores personlighed, og hvilke miljøer vi indgår i, som kan forstørre dem.«

Unge plaget af perfektionisme

Perfektionistiske træk kan være arvelige, men risikerer at blive mere fremtrædende, hvis forældrene går meget op i at præstere godt, eller at barnet skal præstere noget særligt for at få anerkendelse.

Andrew Hill mener, at forældre i dag går meget højere op i sportsresultater, gode karakterer og andre præstationer hos deres børn end for 20 år siden.

Den finansielle krise og globaliseringens øgede fokus på uddannelsespræstationer har formentlig været medvirkende til at øge presset også i familien.

Forbrugersamfundet og sociale mediers indtog har dog også givet et kulturelt skift, hvor ideen om det ideelle liv, den ideelle krop og den ideelle kæreste er blevet langt mere udbredt: »For 20 år siden var det mere accepteret at klare sig på det jævne, men i dag virker det, som om alle skal være højt præsterende på flere parametre,« siger Andrew Hill.

En endnu ikke færdiggjort meta-analyse af perfektionisme blandt teenagere og unge voksne, som Hill er i gang med, tyder på, at perfektionisme er et stigende problem blandt unge: »På det tidspunkt er andre kontakter, som lærere, trænere og venner langt vigtigere end forældre, og der er en vis dokumentation for, at f.eks. unge, der danser eller spiller fodbold på højt niveau, er i nogle omgivelser, der kan forværre deres perfektionistiske træk,« siger Hill og understreger, at forskerne endnu ikke ved, om man f.eks. i elitesportsmiljøer lærer folk at blive perfektionistiske, eller om perfektionister har en fordel, når der er hård konkurrence allerede i en ung alder.

Læs også: Psykisk sårbare unge står i ingenmandsland

Alt fra investeringsbanker til postkontorer kan dog afhængigt af arbejdsmiljøet forværre de perfektionistiske bekymringer, da det både handler om ydre pres og om, hvor god den enkelte er til at håndtere egen perfektionisme.

»Ingen undslipper perfektionisme,« siger han og peger på, at især den perfektionistiske bekymring også har den hage, at den fører til eskapisme. Man går ikke op til eksamen eller får gjort sit arbejde færdigt af angst for, at det ikke bliver perfekt.

»Noget forskning antyder også, at folk, der har høje krav til sig selv om at gøre tingene perfekt, har en tendens til at have dårligere social kontakt, og det fører nemt til stress, hvis du ingen har at dele dine problemer med.«

Hvis vi skal have bugt med den ødelæggende del af perfektionismen, skal vi ifølge Andrew Hill behandle succes og fejltrin mere ens: »Der er ikke noget i vejen med at have høje ambitioner, men vi skal have pakket op for, hvad meningen med nederlag, fejl og mislykkede forsøg er, at det er en del af hverdagen, og det vi i virkeligheden lærer og bliver dygtigere af.«

Kilde: Ingen undslipper perfektionismen | Information