Ilse er frivillig mentor: – Det er fantastisk livgivende 

Ilse har været mentor i godt tre år gennem Lær for Livets mentorordning i Aalborg. Ordningen har givet hende mulighed for at gøre en forskel for et udsat barn ved at give en hjælpende hånd med skolearbejdet og det sociale. Lige nu venter otte børn i Aalborg på at få en mentor. Derfor efterlyser Lær for Livet nu nye frivillige, der ligesom Ilse vil gøre en forskel for et barn i deres lokalområde. – Ordning, der hjælper udsatte børn og unge, søger nye frivillige

17 borgere i Aalborg og omegn er allerede en del af en frivillig mentorordning for anbragte og udsatte børn og unge. Men efterspørgslen i Nordjylland er stor, og otte børn i Aalborg Kommune venter lige nu på at få en frivillig mentor tilknyttet.

– Vi oplever heldigvis positiv interesse for vores mentorordning i Aalborg Kommune, hvor vi i dag har et korps af meget dedikerede mentorer, der aktivt gør en forskel i børnenes liv. Men vi har brug for flere, som har lyst til at bruge lidt af deres fritid på at hjælpe et barn eller en ung. Selvom det er en forpligtelse at blive mentor, så hører vi heldigvis fra vores frivillige mentorer, at både mentor og mentee får noget ud af den relation, de har, siger Illa Westrup Stephensen til en pressemeddelelse.

Ilse H. Christensen har været en del af ordningen som mentor i de sidste tre år og fortæller, at hun har udviklet en tæt relation til sin mentee, som hun mødes med en gang om ugen.

De bruger tiden på alt fra lektielæsning til shoppe- og biografture og til at tale om store følelser og drømme.

Source: Ilse er frivillig mentor: – Det er fantastisk livgivende | Nordjyske.dk

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.