Kim Hagen har gjort klar til Sebastian. På bordet ligger der to bananer og venter sammen med en blok, en notesbog og en kalender. – »Jeg lærte ret hurtigt, at Sebastian skal have noget at spise, når han kommer. Ellers går han helt sukkerkold,« siger Kim Hagen, der er mentor i Lær for Livet, og som siden september 2016 har været mentor for 14-årige Sebastian.
Sebastian kommer direkte fra skole, hvor han går i 8. klasse. Han har taget metroen til Islands Brygge til den a-kasse, hvor Kim Hagen arbejder. Her sidder de hver mandag i et stort lokale, der normalt bliver brugt af a-kassens medarbejdere, men som de frit kan bruge de sene eftermiddage.
Da Sebastian kommer, kaster han sig hurtigt over de to bananer, imens han med iver fortæller, at han har fået sin stil tilbage i dansk. Et 10-tal.
»Hvor er det flot. Godt gået, Sebastian. Det er fantastisk. Hvad sagde læreren ellers til den?«
»Der var nogle kommafejl.«
»Nogle kommafejl?!« griner Kim Hagen.
»Der manglede nogle kommaer,« fortsætter Sebastian.
»Vi må kæmpe videre med de kommaer. Begge to,« griner Kim Hagen.
Mentorordningen Lær for Livet, som Sebastian og Kim Hagen er en del af, er et læringsprogram for anbragte børn, der skal styrke dem i skolen og give dem faglige succeser og selvværd.
Lige nu har Lær for Livet omkring 270 mentorer fordelt over 300 børn over hele landet. Men til sommer begynder 100 nye børn i ordningen, og derfor mangler ordningen mentorer.
Lær for Livet
Lær for Livet blev sat i gang i 2013 på initiativ fra Egmont Fonden.
Lær for Livet har 41 samarbejdskommuner fordelt over hele landet. Kommunerne visiterer børnene og medfinansierer.
Lær for Livet knytter mentor og mentorbarn sammen og arrangerer camps, der skal forberede begge to.
Formålet med Lær for Livet er at få børnenes faglige potentiale frem og sikre en omsorgsfuld læring og et stærkere tilhørsforhold til skolen.
SFI har for nylig undersøgt trivslen blandt anbragte børn. Den viser, at 90 procent af de anbragte børn og unge er glade for at gå i skole. Det er næsten lige så mange som blandt ikkeanbragte, hvor andelen er 95 procent. Alligevel er der stadig forskel på, hvor godt børnene klarer sig.
I rapporten De udsatte børn – nøgletal 2017, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL), fremgår det, at udsatte børn har en høj fraværsprocent i skolen, at deres karaktergennemsnit ligger to karakterpoint under gennemsnittet sammenlignet med ikkeudsatte børn.
Derudover er sandsynligheden for, at et udsat barn gennemfører en 9. klasses afgangsprøve cirka 54 procent, og sandsynligheden for, at et udsat barn går i gang med en ungdomsuddannelse, er halvt så stor som for et ikke udsat barn.
KL’s rapport omhandler både anbragte børn og børn, der er udsatte af andre årsager, men mønsteret er det samme. Anbragte børn klarer sig dårligere i skolen og senere på arbejdsmarkedet end ikkeanbragte. Det er også bevæggrunden for, at Lær for Livet har startet deres virke.
»Tallene taler deres klare sprog. Ofte mangler anbragte børn værktøjer, fordi de kommer fra, hvor de gør. De præsterer ikke, hvad de i virkeligheden kan. Samtidig viser al forskning, at uddannelse er den stærkeste beskyttelsesfaktor mod den sociale arv,« siger direktør for Lær for Livet Illa Westrup Stephensen.
Både fagligt og socialt
I øjeblikket taler Kim Hagen og Sebastian om, hvordan Sebastian kan holde fokus og undgå at »tjekke ud mentalt«.
»Vi har arbejdet med fokus i et stykke tid. Det er ikke direkte fagligt, men det er for at understøtte det faglige,« siger Kim Hagen.
Selv om hovedformålet med mentorordningen er at styrke anbragte børn og skabe fundamentet for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, så handler det også om, at børnene skal have en stabil voksen omkring sig. Derfor er Lær for Livet bygget som et seksårigt program, og det er ikke kun lektier, ligninger og tegnsætning, der bliver vendt.
»Hvis Sebastian har problemer, så kan han bruge mig til at spille bold op ad,« fortæller Kim Hagen.
»Men der er ikke to mentorforløb, der er ens. Det er nødt til at være mig og Sebastian, der lægger stien. Derfor gjorde vi også meget ud af at lære hinanden at kende i starten.«
»Jeg har været hjemme hos din familie,« tilføjer Sebastian.
»Ja, vi har både været hjemme hos mig – og mine forældre faktisk – og når vi er ude på den måde, så snakker vi jo også om alle mulige andre ting, der ikke er faglige,« fortsætter Kim Hagen.
Indignation og interesse
På søndag kan Sebastian fejre, at han har boet sammen med sin plejefamilie – Annika, Kristian og deres tre piger – i et år.
»Anbragte børn har ofte flere brud, hvor de flytter rundt, og dermed også flere skoleskift. Den rodløshed kan betyde, at de vokser op med andre problemer end ikkeanbragte børn,« siger Illa Westrup Stephensen.
Sebastian har en stabil hverdag hos Annika og Kristian, men en ustabil hverdag er karakteristisk for anbragte børn, eksempelvis på døgninstitutioner.
»Mange anbragte børn mangler en stabil voksen, der kan sætte fokus på det faglige og være en rollemodel,« forklarer Lær for Livets direktør.
Kim Hagen har før været mentor i et års tid for en 18-årig og har været med på ferielejre for udsatte børn og unge. Han har to voksne sønner og en kæreste, som han bor sammen med – et par kilometer fra Sebastian. Kim Hagen er uddannet inden for økonomi og marketing og har hverken erfaring med anbragte børn eller selv været i berøring med systemet.
»Jeg har altid været optaget af arv og miljø og været bevidst om, at jeg er en del af en privilegeret middelklasse, som ikke alle er en del af. Det har nok været med til skabe en indignation og interesse for at udnytte de her børns potentialer. Der findes stadig ufaglært arbejde, men der bliver færre og færre af den type job, så uddannelse er langt hen ad vejen adgangen til et fornuftigt liv i Danmark,« forklarer Kim Hagen.
»I begyndelsen tænkte jeg, at det var mærkeligt, at jeg skulle have en mentor,« fortæller Sebastian.
»Så mødte jeg Kim, og nu synes jeg, det er fantastisk. Jeg tror ikke, jeg havde fået 10 i dansk stil, hvis ikke jeg havde mødt ham. Før havde jeg andre ting, jeg gik og tumlede med omkring min familie.«
Psykolog, revisor, entreprenør eller musiker
Det er ikke alene Lær for Livet, der har gjort Sebastian mere optaget af at klare sig godt. Efter at han er begyndt i 8. klasse, hvor han får karakterer, er han også blevet mere ambitiøs. Han overvejer både at læse til psykolog, revisor, blive entreprenør – eller musiker.
»I forgårs downloadede jeg en app, der hedder Peak, hvor man kan træne hukommelsen,« fortæller han.
Da Sebastian og Kim Hagen begyndte at mødes i sommer, havde Sebastian en lang liste med ting, han gerne ville blive bedre til: tegnsætning, ligninger, brøker, problemregning, geometri, og sådan fortsatte det.
»Nogle gange kigger vi på den liste for at se, hvor meget Sebastian har rykket sig. Da vi kunne krydse fem ting af, som Sebastian havde fuldstændig styr på, tog vi i biffen og på Max Burger for at fejre det,« fortæller Kim Hagen.
»Det er jo fedt at se, at der er en fremdrift i Sebastian. Et af de steder, hvor Lær for Livet adskiller sig fra andre ordninger, er, at det er mere langvarigt. Det er nok også det, der driver mig. Målet med det her er, at Sebastian skal på en ungdomsuddannelse. Og nu er det ikke længere et spørgsmål, om han skal, men hvorhenne.«
Kilde: ’I begyndelsen tænkte jeg, at det var mærkeligt, at jeg skulle have en mentor’ | Information
