Har du tid nok til at lave dine lektier? Siger du nok i timerne, og hvad kan du gøre for at få en bedre karakter i tysk? En folkeskole og et gymnasium giver nu alle elever personlige mentorer. Håbet er, at de jævnlige og systematiske samtaler med en professionel voksen kan hjælpe de unge til at få mest muligt ud af deres evner.
En folkeskole og et gymnasium giver nu alle elever personlige mentorer. Håbet er, at de jævnlige og systematiske samtaler med en professionel voksen kan hjælpe de unge til at få mest muligt ud af deres evner. Mentor-ordningerne gør op med den sædvanlige praksis, hvor det har været de fagligt svage og socialt udsatte unge, der har fået den personlige støtte.
»Vi vil sikre, at alle elever – uanset niveau – har mulighed for at drøfte deres fremdrift i gymnasiet og få hjælp til at sætte realistiske mål. Vi skal gøre, hvad vi kan for at realisere alle elevernes fulde potentiale. Det er, hvad samfundet forventer af os, og vi kan heller ikke være andet bekendt,« siger rektor Claus Jensen fra Faaborg Gymnasium, hvor de tager hul på mentorsamtalerne senere på måneden.
»De dygtige elever kan også have behov for hjælp til at nå nye mål og virkelig give den en skalle. Vi kan jo godt tale med en dygtig, men måske lidt doven elev, om ikke eleven burde gøre det bedre end et syvtal og vejlede i, hvad eleven skal gøre for at klare sig bedre,« siger Claus Jensen.
Unge er ikke porøse skravl
Mentorer har i flere år været benyttet på ungdomsuddannelserne til at sikre, at de mest frafaldstruede elever kunne gennemføre deres uddannelse. Netop gymnasierne har i de seneste år oplevet et boom i elevtallet, så de nu også har fået flere elever i den gruppe, der ventes at have brug for mentorer.
Det er fornuftigt, at gymnasierne tilpasser sig den nye virkelighed, men det virker »voldsomt« at give alle elever mentorer, mener Steen Beck, der er lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.
Han mener, at det er vigtigt, at gymnasiernes mentorsamtaler knyttes tæt til det faglige. Og så må gymnasierne overveje, hvordan pengene bruges bedst.
»Brug de ekstra penge og lærerkræfter på de elever, der har brug for det, og lad resten være. Hvis jeg var forælder til en velfungerende gymnasieelev, ville jeg sige: »Nu må I holde op, mit barn har ikke brug for en mentor!« Efter min mening er det en farlig tendens i tiden at gøre unge svagere, end de egentlig er,« siger Steen Beck.
Væk med »taber«-stempel
Men en mentorordning for samtlige elever kan være med til at fjerne et negativt stempel fra mentorordningerne, mener Gorm Leschly, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
»Initiativer, der kun er for de svage, kan virke stemplende for de pågældende elever. Det er et spændende initiativ, for alle elever bør have en chance for at indfri deres potentiale. Det gælder både unge med problemer samt de elever, der er vant til at have succes. Det, der kan være problematisk, er, at vi er i en periode, hvor der skal spares, og mentorsamtaler koster ressourcer,« siger Gorm Leschly.
Han påpeger dog, at et politisk forlig i 2009 afskaffede to eksamener i gymnasiet for at sikre flere initiativer for såvel de stærke som svage gymnasieelever.
I første omgang har Faaborg Gymnasium indført mentorer til alle elever i 1.g. Om et år bliver det også obligatorisk i 2.g og året efter i 3.g. Claus Jensen siger, at en så bredt dækkende mentorordning ikke ville have været mulig, hvis gymnasielærernes gamle overenskomst stadig havde været gældende:
»Så var det blevet for dyrt.«
Michelle Havbæk Nielsen er efter eget udsagn en »gennemsnitlig« 1.g-elev på Faaborg Gymnasium, og hun ser frem til hjælpen fra sin mentor.»Det er rart at have én, man kan gå til og få støtte, hvis det hele skulle ramle sammen skolemæssigt. Jeg tror, at jeg vil få brug for hjælp til at strukturere min tid, hvis jeg har flere afleveringer på én gang,« siger Michelle Havbæk Nielsen.
Hun er glad for, at ikke kun de »svage« elever får mentorer.
»Det er megafedt, at alle 1.g-ere får en mentor, så der ikke er nogen, der går og ser skævt til én, fordi man har en mentor. Hvis det kun var nogle elever, der fik en mentor, ville man nok prøve at klare sig selv, fordi man følte, at man blev udstillet.«
»Omsorgssamfundet går amok«
Også i folkeskolen er der eksempler på, at særlige støtteordninger til »svage« elever pludselig kommer til at gælde alle elever. Tidligere var elevplaner for eksempel et udbredt evalueringsredskab på specialskolerne, men siden 2006 har det været obligatorisk for alle elever i folkeskolen. Og også folkeskoler forsøger sig med mentorer til alle elever.
Udviklingen tiltaler ikke professor i specialpædagogik, Niels Egelund, der er medlem af Skolerådets formandskab.
»Hver enkelt elev skal – uanset fagligt niveau – presses til at stå på tæer hver dag. Men det kan da ikke være rigtigt, at de alle sammen skal have mentorer. Nu er vores omsorgssamfund ved at gå amok. Det er helt overdrevet,« siger Niels Egelund.
Han mener, at det bør være de enkelte lærere, der giver eleverne den faglige tilbagemelding i timerne:
»Danske lærere har ikke noget højt undervisningstimetal, og de må have gode muligheder for at give eleverne feedback i forbindelse med undervisningen. Den bedste mentor må da være den faglærer, der har eleven i det pågældende fag, og så kan der være enkelte svage elever, der har brug for en ekstra mentor. Hvordan kan historielæreren være mentor for eleven i matematik? Det her er for langt ude.«
»Vi vil gerne være med til at ansvarliggøre eleverne om deres egen fremtid. De skal holdes fast på, at de selv skal arbejde for at skaffe sig en billet til ungdomsuddannelserne. Samtalerne er med til at fastholde eleverne i deres faglige progression,« forklarer skoleleder Bodil Bøgebjerg.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om mentorsamtalerne kan være med til at sikre de unge et bedre fagligt udbytte. Men vi ved, at eleverne lærer mest, hvis de får feedback fra lærerne, siger lektor ph.d. Carsten Bendixen fra Syddansk Universitet. Faktisk er feedback dét, der betyder mest for elevers læring, siger han med henvisning til den newzealandske professor John Hatties store analyse af 800 metaundersøgelser.
»Jeg ved ikke, om mentorsamtaler i sig selv virker, men al feedback til eleverne virker. Så hvis lærerne i mentorsamtalerne giver eleverne faglig feedback, vil det virke. Men det hele er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering af lærernes tid,« siger Carsten Bendixen.
Far og mor får hurtig besked
Inde i klasselokalet på Ruds Vedby Skole er lærer Jeppe Gejr ved at være igennem samtalerne med de fire elever. Hver uge taler han med hver af dem et kvarters tid. Hvordan går det socialt, hvornår fremlægger du i kristendom, hvorfor er du gået i stå i tysk? Efter samtalerne sidder eleverne og giver hinanden gode fif til opgaveskrivning og kildehenvisninger.
»Hvis du skal skrive henvisninger, kan du lave en fin liste med »skrivopgave.dk/litteraturliste«.«
»Super. Tak.«
Jeppe Gejr er godt tilfreds med, at samtalerne på denne måde udvikler sig til elev-til-elev-læring, og han er glad for sin nye mentorrolle.
»Jeg har meget mere kvalificeret tid sammen med eleverne nu, og jeg finder hurtigt ud af, hvis en elev ikke laver det, som han eller hun skal. Vi følger op med det samme, og der er kortere vej til, at vi tager kontakt til hjemmet, hvis det er ved at køre skævt,« siger han.
For Patrick Andersen, 8. klasse, hjælper samtalerne med Jeppe Gejr med til, at han får styr på sine ting og tager sig sammen til at få klaret det, han helst vil udskyde. Og så er det rart at blive set.
»Når man har en mentor, giver det en følelse af, at man bliver lagt mærke til. Man får et »boost« psykisk,« siger han.
Kilde: Her er mentorer ikke kun for de »svage« – Berlingske.dk
