Der er stadig store problemer med unges trivsel. Den gode nyhed er, at en tidlig indsats, som headspace, hvor de unge får nogen at tale med om deres problemer, kan øge de unges trivsel markant.
En stor gruppe af unge er utilfredse med livet, det halter med deres mentale sundhed og de føler sig mere ensomme.
Det er bare nogle af pointerne i den nye Ungeprofilundersøgelse, som flere kommuner og universiteter står bag sammen med blandt andre Center for Ungdomsforskning og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Her er 48.000 unge blevet spurgt til deres trivsel og har angivet, hvor tilfredse de er med deres liv på en skala fra 0-10. Fra det værst mulige liv til det bedst mulige.
Den mest nedslående læsning finder man hos de 19-25 årige, her har 18 procent af mændene og hele 28 procent af kvinderne en livstilfredshed på under 5. Mistrivsel er ikke en permanent tilstand, men det er vigtigt, at vi tager hånd om de unge og helst så tidligt som muligt.
Hvordan har du det?
Når det kommer til mistrivsel og psykisk sårbarhed blandt unge, skal man ikke undervurdere betydningen af, at nogen lægger hånden på den unges skulder og stiller det helt åbenlyse spørgsmål – hvordan har du det?
Det gør de frivillige og de ansatte hos headspace, der er et gratis og anonymt rådgivningstilbud under ”Det Sociale Netværk” til unge mellem 12 og 25 år.
En ny brugerundersøgelse blandt de unge, der kommer hos headspace viser, at man med forholdsvis få samtaler virkelig kan rykke ved de unges trivsel. Undersøgelsen giver et meget interessant fingerpeg om, hvad en tidlig indsats kan gøre.
Ud af de unge, der har deltaget i brugerundersøgelse, svarede 94 procent, at de havde en livstilfredshed under 5, inden de begyndte deres forløb hos headspace. Efter forløbet hos headspace faldt andelen af unge med en livstilfredshed under 5 til 34 procent.
I headspace møder man de unge på et tidspunkt i deres liv, hvor de ofte har det meget dårligt og savner, at nogen lytter til dem, fortæller Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk.
”Det er ofte unge, der ikke optræder i statistikkerne. Det er ellers velfungerende unge, der oplever krise og mistrivsel og som har brug for nogen at tale med. De har brug for et sted, hvor de ikke bliver sygeliggjort, men hvor man tager deres udfordringer alvorligt”, siger hun.
Tag de unges problemer alvorligt
I den omfattende Ungeprofilundersøgelse kan man også læse, at 3 procent af drengene og 7 procent af pi-gerne ofte føler sig ensomme. Det er en problematik, som også gør sig gældende for en del af de unge, der kommer i headspace. Her for-tæller 66 procent, at ofte eller meget ofte følte sig ensomme inden deres kontakt til Headspace. Efter kontakten er tallet faldet til 22 procent. En lignende tendens ser man, når man spørger de unge til, om de føler sig udenfor fællesskabet.
Et overvældende flertal af de unge i headspaces brugerundersøgelse fremhæver især to ting, når de bliver spurgt om, hvad der er vigtigst, når man har det svært: ”At den man taler med lytter og spørger” og ”at der er tid nok”. Ligesom det er ord som tillid og respekt, der går igen, når de unge skal beskrive, hvorfor de hol-der af at komme i headspace.
Vi ved fra flere undersøgelse, at psykisk sårbarhed debuterer i de tidlige ungdomsår, og at det øger risikoen markant for, at man som ung voksen udvikler en decideret psykisk sygdom.
Det giver med andre ord god mening, at fokusere massivt på både den tidlige og den forebyggende indsats.
”En af måderne er at give de unge muligheden for uforpligtende samtaler, hvor de bliver mødt i øjenhøjde og frit kan tale om deres problemer. Vi fjerner ikke mistrivsel blandt unge ved at lade dem gå alene rundt med deres problemer. Tværtimod”, siger Trine Hammershøy.