Som frivillig får du mulighed for at gøre en forskel for en gruppe børn og unge, der sætter pris på din hjælp. Samtidig vil du få mulighed for at knytte bånd til andre frivillige og få en masse sjove og spændende oplevelser, som du til dels selv kan være med til at definere og planlægge.
Vil du fra et organisatoriskplan være med til at støtte unge anbragte i at realisere deres fremtidsdrømme, og hjælpe dem godt på vej ind i voksentilværelsen?
Jobbet som frivilligleder vil bestå af:
- Koordineringsopgaver
- Kontakt med Styregruppen for Aktiviteter på Døgninstitutioner og institutionen
- Planlægning og afholdelse af møder bl.a. internt i teamet af frivillige
- Ansvaret for mentorordningen på den specifikke institution.
Vi forventer, at du:
- Er mellem 20 og 35 år.
- Kan forpligte dig i minimum et år.
- Kan afsætte 10-15 timer om måneden på arbejdet (arbejdstiden varierer fra uge til uge)
- Er ansvarlig, god til at koordinere og skabe overblik.
- Kan tage lederskab
- Har gode samarbejdsevner.
- Har erfaring med organisatorisk arbejde.
Hvad tilbyder vi dig:
- At du bliver en del af landets største humanitære ungdomsorganisation
- Mulighed for at præge og udvikle teamet, som du er en del af.
- Uddannelse og kurser i URK-regi
- Sparring i forhold til frivilligt arbejde og arbejde med udsatte unge
Om mentorordningen
Formålet med mentorordningen er at give de unge støtte i et hverdagsperspektiv. Med dette menes, at de aktiviteter som mentorer og mentee laver eksempelvis kan bestå af; Lektiehjælp, at tale om de ting, som fylder meget i mentees liv, madlavning, træning mm.
Indholdet i de enkelte mentorforløb kan variere alt efter hvad det er, som mentee ønsker for forløbet. Fælles for alle mentees er dog, at de alle, på den ene eller anden måde, har brug for, og er motiveret for at få en mentor.
Har du mod på ovenstående arbejdsopgaver, og mener du, at du har det der skal til for at blive en del af vores projekt? Så send dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller os lidt om dig selv.