I august starter vi i Røde Kors en ny mentorordning, hvor frivillige skal hjælpe løsladte godt i gang med deres nye liv i frihed. Det er adjunkt i retssociologi Annette Olesen fra Syddansk Universitet rigtig godt tilfreds med. ”Jeg klappede i mine små hænder, da jeg hørte det, for jeg ved, der sidder så mange derude, som gerne vil ind i samfundet igen. Og som simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre for at komme det, ” siger hun. Vi hjælper indsatte i fængslerne”Det er så væsentligt for de løsladte at have nogle at tale med om deres problemer. En mentor kan være en ventil, og en der kan hjælpe med at oversætte systemets sprog. Det kan være en jungle at komme igennem.”Nye sociale relationer vigtige for at undgå ny kriminalitetDerudover kan mentorerne hjælpe de løsladte med at holde sig inden for lovens rammer, mener forhenværende direktør for Kriminalforsorgen, William Rentzmann.”Det er en rigtig god ordning, som kan have en effekt i forhold til at hindre tilbagefald til kriminalitet. For man møder mennesker med andre holdninger til kriminalitet,” siger han.Kriminalforsorgen har i flere år brugt mentorer i forbindelse med Exit-programmer for rockere og bandemedlemmer. Erfaringerne er gode, når det kommer til at forebygge, at de begår ny kriminalitet.
Kilde: Frivillige mentorer kan mindske kriminalitet | Røde Kors