De har svært ved at deltage i andre unges fællesskaber. De føler sig isolerede og ensomme. De går fra den ene uddannelse til den anden uden at få et eksamensbevis. Til sidst vender de op og ned på nat og dag – og risikerer at få en depression. Først på det tidspunkt bliver de sårbare unge synlige for kommunerne. Men så er det for alvor svært at ændre kursen og få rettet op på deres liv.
Derfor handler det om at få øje på deres problemer langt tidligere. Det har et særligt mentorprojekt, hvor frivillige voksne melder sig til at hjælpe de unge, haft stor succes med de senere år.
Jette Vestergaard, der er frivilligkoordinator i Lyngby-Tårbæk kommune, oplever at det er mangel på sociale kompetencer, som er med til at sende de unge ud på en glidebane
” Ikke alle de gode værktøjer med i rygsækken, som vi andre har fået med fra opvæksten. Det er svært for dem at begå sig i mange sammenhænge. De ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre«. Her kan frivillige hjælpe de unge.
»Vi skal finde modet og kræfterne hos de unge, så de er motiveret til den forandring, som er nødvendig. Her gør den frivillige mentorordning i mine øjne en kæmpe forskel i forhold til de professionelle, fordi de frivillige har al den tid, der skal til. Den frivillige er der, så længe den unge synes, at der er behov for det. Det vil sige, at der er mulighed for optræning«, siger Jette Vestergaard.
Læs hele artiklen her
