Come Together Silkeborg er en del af Come Together Danmark, der er en frivillig mentorordning. Come Together har til formål at hjælpe sårbare og ensomme unge i alderen 16-30 år til at trives bedre. Come Together søger matchmakere:
Vi søger en matchmaker (se link nederst)
- Der har lyst til at gøre en forskel for de unge
- har en baggrund som pædagog, lærer el. lign – Men vi hører gerne fra dig uanset
- Der kan skabe og vedligeholde kontakten til unge og mentorer med det mål at støtte deres relation
- Der har hjertet på rette sted og kan møde den unge og vores mentorer, der hvor de er
- Kan strukturere egen tid og selv kan være med til at definere det antal timer, du kan bruge på opgaven – Kontakt os uanset
- Har lyst til at indgå som en del af vores midtjyske matchmaker netværk
Som matchmaker er din opgave at
- Holde samtaler med unge – Come Together har udarbejdet skema, der hjælper dig
- Holde samtaler med potentielle mentorer – Også her har Come Together udarbejdet skema
- Undersøge muligheden for match mellem unge og mentorer og facilitere opstart
- Følge op telefonisk på matchet efter en, tre, seks og tolv måneder med det mål, at hjælpe mentor og ung til et forsat godt samarbejde
Come Together Danmark sørger for
- Et oplæringsforløb, hvor du bliver præsenteret for alle opgaver, og får vejledning indtil du er klar til at matche selv
- At finde potentielle frivillige, der har interesse i at blive mentor for sårbare unge
- At opsøge unge, der oplever et behov for en mentor, så du kun står for at understøtte matchet
- Come Together tager ansvar for rammerne omkring mentorforløbene, og vi er altid tilgængelig på telefonen, hvis du har spørgsmål
- Løbende kurser
- Erfaringsmøder for alle matchmakere ca. hver anden måned
For mere information om os, besøg vores hjemmeside på cometogether. dk hvor du kan finde vores kontakt info
Vi glæder os til at høre fra dig