Det danske velfærdssystem er under pres. Mennesker lever længere, og der bliver færre til at brødføde dem. Samtidig er der brug for flere hænder i sundhedsvæsenet, ældreplejen med mere. Og politikerne diskuterer, om frivillige kan løfte dele af opgaven.
– Officielt siger politikerne, at det giver bedre service og bedre oplevelse for de frivillige. Men det handler formentlig også om at spare penge, siger Anne Mørk, adjunkt på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet
Hun mener, at politikerne skal skæve til, hvordan man får frivillige i gang i USA. For selv om det danske og det amerikanske samfund er meget forskellige, kan vi godt lade os inspirere af amerikanerne.
Og politikerne kunne have brugt terrorangrebet i februar som en anledning til at opfordre til mere frivilligt socialt arbejde, fordi det gavner demokratiet, siger Anne Mørk.
Læs mere her