Hele livet forandres, når man får en hjerneskade. Det har fire vejlensere prøvet på egen krop. Men de genvundet følelsen af at kunne bidrage med noget, og det er sket igennem en uddannelse som mentor for andre med senhjerneskader.
Mentoruddannelsen skulle gerne udvikle sig til en snebold, der bare bliver større og større.
Da 32-årige Rikke Petrun for snart syv år siden kørte galt på motorcykel og i forbindelse med ulykken pådrog sig tre hjerneblødninger, blev hendes liv fra den ene dag til den anden ændret radikalt.
Alt det, hun kunne og gjorde i hverdagen, som før var en selvfølge, var nu stort set umulige opgaver, der gjorde det nødvendigt for hende at redefinere hele sit liv.
Nu var målstokken for, hvad der var muligt og overskueligt, pludselig en helt anden, fordi skader på hjernen blandt andet betydet, at overskuddet hurtigt bliver brugt op og trætheden melder sig – ikke mindst med svimmelhed og hovedpine til følge, men også med store frustrationer og oplevelsen af at være i en dyb livskrise.
– Dengang kunne jeg godt have ønsket, at der var én at tale med, som vidste, hvad det handlede om. En hånd, jeg kunne holde i, husker Rikke Petrun.
Nu er hun selv blevet en hånd at holde i for andre, som oplever det, hun har været igennem. I sidste uge blev hun nemlig uddannet mentor for andre vejlensere, der har pådraget sig en hjerneskade.
Sammen med 52-årige René Knudsen, 46-årige Lilly Mols og 31-årige Betina Lunding har Rikke Petrun som de første gennemført Vejle Kommunes nye mentoruddannelse “#Fat om Livet – fra patient til resilient”. En uddannelse, der er en del af et samarbejdsprojekt med Hjerneskadeforeningen, Social & Psykiatri ved Vejle Kommune, og som er støttet af Trygfonden.
Fra diagnose til ressource
De fire mentorer meldte sig frivilligt til uddannelsen, som de blev bekendt med gennem deres kontakt til Hjerneskadeforeningen og CSV Vejle.
Uddannelsen er stykket sammen ud fra en lignende uddannelse, der henvender sig til psykisk sårbare, og som Vejle Kommune har haft gode erfaringer med.
– Det handler om at bruge de ressourcer, som de her mennesker stadig har, og sætte dem i spil på den rigtige måde, forklarer afdelingsleder Anne Mette Aalund Jakobsen og tilføjer:
– På den måde går de fra at være syg til at være en person, som ikke blot er en diagnose, men som igennem uddannelsen får en masse kompetencer og ressourcer til at hjælpe andre.
Mentoruddannelsen skulle gerne udvikle sig til en snebold, der bare bliver større og større.
Og følelsen hos de fire nyuddannede mentorer er også, at de har oplevet, at selvom meget er blevet taget fra dem i forbindelse med deres hjerneskader, så har de nu fået noget at byde ind med og bidrage til i forhold til deres omgivelser.
– Jeg kunne selv have haft brug for en, som mig selv, der kun give mig sparring og vise mig, at der er lys for enden af tunellen, siger 31-årige Betina Lunding.
Hun har i forbindelse med sin sklerosesygdom fået kognitive problemer, som er magen til dem hos personer med senerhvervede hjerneskader. Og det, hun blandt andet har talt med sin “peer” om, er, hvordan man forholder sig til det stempel, man pådrager sig, når man får en hjerneskade og bliver én af dem, som kommer på CSV.
Det er ikke mindst noget, der påvirker ens selvbillede.
– Det handler meget om at den rette definition for sig selv. Og det må gerne gøres med humor og selvironi, siger Betina Lunding, der er uddannet lærer og som arbejder på deltid.
—
For Rikke Petrun handler hendes rolle som mentor også om at være en blid guide, som på en nogenlunde spiselig måde får videreformidlet budskabet om, at intet bliver, som det var engang, når man først har fået en hjerneskade.
– For mig selv var det vigtigt at nå til den erkendelse, siger hun og tilføjer, at hun er glad for, at hun er nået så langt i sin personlige rejse som hjerneskadet, at hun har indset dette og kan hjælpe andre til at acceptere denne skæbne.
– Vi er nødt til at huske på, at vi også selv er sårbare og stadig har en hjerneskade, siger Betina Lunding.
Mentorer for senhjerneskadede
Projektet “Fat om livet – fra patient til resilient” gennemføres i et samarbejder mellem Hjerneskadeforeningen, Vejle Kommune og Trygfonden.
Formålet er at uddanne mentorer, som bliver klædt på til at kunne hjælpe andre medborgere med en erhvervet hjerneskade videre i livet.
Ud over en uddannelse, vil mentorerne få oplevelsen af at kunne bruges til noget og den vej igennem føle værdi.
Uddannelsen foregår på CSV – Center for Specialundervisning.
Har du en erhvervet hjerneskade og kunne du tænke dig at være en del af fællesskabet Café ”Fat om livet” er du velkommen til at kontakte underviserne på mentoruddannelsen: Jenni Denise Hansen jedha@vejle.dk eller Bettina Schmidt Olesen besco@vejle.dk “
Planen er, at de fire mentorer fremadrettet skal være frivillige på den kommende Café Fat Om Livet – en café i midtbyen, hvor peers og mentorer kan mødes.
Desuden er det håbet, at der efter sommerferien bliver uddannet flere nye mentorer, og at de fire, som har gennemført uddannelsen som de første, vil give deres erfaringer videre til de nye.
Source: Folk med hjerneskade kan hjælpe andre | fyens.dk
