Er mentor blevet en massebetegnelse?

CabiUdviklingen i jobcentrenes prioritering af mentorstøtte peger  i retning af øget fagprofessionalisme. Således svarer hele 37 ud af 43 respondenter i denne undersøgelse, at deres jobcenter i dag har fastansatte mentorer. Det svarer til 86 procent af jobcentrene i undersøgelsen. I 2011 viste en undersøgelse, at det kun var en fjerdedel af kommunerne der havde et sådant kommunalt mentorkorps. Der ser altså ud til at være en tendens i retning af en professionalisering af mentorrollen, hvilket givetvis hænger sammen med den lovgivningsmæssige prioritering af obligatorisk mentorstøtte til de mest udsatte borgere. Samtidig med at den mentorstøtte, der bevilges via lovgivningen, i højere grad fagprofessionaliseres, er der en stigende tendens til, at kommunerne sideløbende etablerer forskellige typer af frivillige mentorkorps. Her er der oftest tale om helt almindelige borgere, der melder sig til rollen, fordi de oplever at have et menneskeligt overskud og interesse i at støtte et andet menneske i en ønsket udvikling. Her er altså tale om en helt anden type mentor, som nok ligger tættere på det oprindelige mentorbegreb, ligesom virksomhedsmentoren gør.

Mentorbegrebet dækker således over så forskelligartede indsatser og relationer, at det er vanskeligt at behandle det som ét entydigt redskab.

Vil jobcentrene i højere grad selv ”overtage” mentoropgaven? Og vil anvendelsen af virksomhedsmentorer og andre typer af mentorer blive mindre, fordi den lovgivningsmæssige prioritering kombineret med refusionsrammen betyde, at en større del af mentormidlerne anvendes over for de målgrupper, som er langt fra arbejdsmarkedet?

Mentorforsker Lars Holmboe skriver i sin ph.d. afhandling:

”En gængs opfattelse er, at en mentor er en erfaren person, der gennem rådgivning, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for  at støtte hovedpersonens udvikling. Jeg mener, at det at få en mentor bedst kan be- skrives som en proces, hvor der sker en uformel overførsel af viden, social kapital  og psykosocial støtte. En støtte, der af hovedpersonen opfattes som relevant i for- hold til arbejde, karriere, faglig og evt. personlig udvikling. Den uformelle kommunikation sker som hovedregel ansigt til ansigt i en længere tidsperiode. Mentor anses som regel at være i besiddelse af større relevant viden, visdom eller erfaring  end hovedpersonen. Kernen i alle mentorrelationer er, foruden etableringen af gen- sidig tillid, samtidig evnen til at reagere empatisk på andres erfaringer.

 Denne definition er tilstrækkelig bred til, at den kan dække mangfoldigheden af mentormuligheder og -relationer i beskæftigelseslovgivningen. Men det er bemærkelsesværdigt, hvad definitionen ikke rummer: Mentoren er som udgangspunkt ikke en fagprofessionel person. Lars Holmboes definition lægger i højere grad op til, at mentoren på et erfaringsbaseret grundlag bruger sin viden, visdom eller erfaring til at støtte en persons udvikling. …

Hent hele CABIs notat her

CABI – nyheder fra mentorområdet her