En mønsterbryder skriver: Jeg gik fra at være en sød lille krøltop til at være en ung mand, politiet altid ville se nærmere på 

Min barndom var præget af psykisk omsorgssvigt. At jeg som voksen satte mig i universitetets aula, skete takket være min vilje til at skabe et liv, der afspejler mine kompetencer – og ikke mit baglands tilstand.

Min barndom var præget af psykisk omsorgssvigt. –  At jeg som voksen satte mig i universitetets aula, skete takket være min vilje til at skabe et liv, der afspejler mine kompetencer – og ikke mit baglands tilstand.

Som 23-årig begyndte jeg at drømme om andet end kriminalitet og hash.

Da jeg ankom til en socialterapeutisk døgnbehandling uden for Varde i Vestjylland, havde jeg taget mit første skridt mod et andet liv. Omfanget af processen som startede der, og hvad den ville kræve af mig, stod først klart langt senere.

Når unge mennesker er nået ud på et skråplan, hvor deres forståelse af en lykkelig fremtid står i direkte modsætning til etablerede normer, er vi som samfund nødt til at se os selv godt efter i sømmene, når vi begejstres af pragmatiske sociale indsatser og længes efter bedre muligheder for at give længere straffe.

Som barn gik jeg fra at være den søde lille dreng, de gamle damer i Irma smilede til og hev i de brune krøller, til at være den unge bredskuldrede knægt, de gamle damer ikke ville sidde ved siden af i toget – den unge mand, hvis træningstaske politiet gerne ville have et kig i.

Læs hele debatartiklen her:

Kilde: En mønsterbryder skriver: Jeg gik fra at være en sød lille krøltop til at være en ung mand, politiet altid ville se nærmere på – politiken.dk