Du kan gøre en forskel for en sårbar ung | Ikast-Brande Frivillige Mentorkorps

Som frivillig mentor støtter du sårbare unge, som har et svagt netværk. Med 1-2 timer om ugen kan du være med til at gøre en positiv forskel, der kan få betydning langt ud i fremtiden.

Unge mennesker er aktive, dyrker sport, går til fest, har et stort netværk, går i skole eller har et job. De tror på sig selv og har mod på fremtiden – de trives. Men sådan er virkeligheden ikke for alle unge.

Sårbare unge
Flere af vores unge har nogle livsvilkår, der gør det svært at håndtere hverdagens udfordringer. Mange har haft en ustabil opvækst og skolegang. Mange er ensomme. Fælles for disse unge er et lavt selvværd og et svagt netværk.

Hvordan kan en frivillig mentor gøre en forskel?
Din livserfaring og viden er guld værd. Det samme er din tid og dit nærvær. Den unge får en omsorgsfuld og fornuftig rollemodel at snakke med og hente gode råd hos. Med lidt ekstra støtte og en stabil voksenkontakt vil de unge være bedre rustet til at klare hverdagens skær.

Kilde: Du kan gøre en forskel for en sårbar ung | Ikast-Brande Frivillige Mentorkorps

Forfatter: Lars Holmboe

Arbejder med at udvikle mentorordninger, forske, give sparring, holde foredrag og workshops om mentorordninger og om det at få en mentor.