Dialoglogmøder mellem aktørerne omkring den enkelte deltager
Dialogmøderne er krumtappen i projektet og de finder sted ca. hver tredje uge i projektperioden. Formålet med dialogmøderne er at udveksle erfaringer om de aktiviteter, der er gennemført af deltager i samarbejde med peer-mentor og foreningerne. Derfor mødes peermentorer, deltager, projektleder og foreningsrepræsentanter i en faciliteret dialog styret af konsulenten. Her deles erfaringer og der tales om eventuelle justeringer og næste skridt.
I dialoggruppen får vi idéer, udvikler og planlægger prøvehandlinger. Vi afgrænser problemerne og finder muligheder. Vi inspireres af idéer der kommer frem.
I dialoggruppen følger vi op på hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Vi overvejer forskellige perspektiver og erfaringer.
Hermed nærmer vi os noget der er prototypeagtigt. På den måde fortsætter vi med at skabe og genskabe noget, der er virkeligt og som vi finder vigtigt at gå videre med.
Peermentorerne har mellem dialogmøderne mulighed for at få sparring af projektlederen.
Forløbet
Samtaler mellem peer-mentor og deltager
Den første samtale er om projektet. Hvilke overvejelser har det ført med sig at deltage i projektet?
Anden samtale om hvilke interesser/passioner deltageren har. Er der forhold der bremser i forhold til at deltage? Er der forhold der i særlig grad fremmer ønsket om at deltage? Vi starter med at samle viden om udvalgte frivillige foreninger, afgrænser udfordringer, lede efter årsager åbninger, muligheder.
Den tredje samtale handler om idéskabelse. Hvad skal peermentor og deltager rent praktisk gøre? Hvordan kommer deltager i gang? Hvem skal kontaktes og involveres? Hvad kræver det konkret af deltager og hvordan kan peermentor hjælpe? Der aftales en konkret handling, som skal afprøves.
Værdier
Virkelig hjælp er en kunst. Den der hjælper lytter efter personen bag problemet. Hjælperen fører menneskelig varme ind i alle relationer uden at overskride passende tærskler. Hjælperen ved – hvilket er det mest udfordrende – hvordan hun bedst støtter den hun vil hjælpe i at gennemføre sine egne forandringer. Hun løser ikke problemerne for hende.
Samtale mellem mennesker er centralt i arbejdet. Aktiv lytning betyder at lytte på en måde, der i videst mulig udstrækning ikke indebærer ’domsafsigelse’ eller dagsorden fra lytterens side. Vi kan ikke lægge alle forudfattede meninger til side, men vi kan lære os at være dem bevidst. Når vi lytter, lytter vi efter stilhed. Vi lytter efter det der ikke siges i lige så høj grad som efter det der siges og vi lytter efter bump i det der fortælles.
Hvordan sikre vi samklang og resonans. Vi arbejder med at sikre anerkendende og inkluderende relationer både i dialoggruppen, i forhold til deltagerne og de foreningsfællesskaber I møder. Hvad er et ’godt match’ mellem to eller flere personer? Hvad stiler vi op hvis der er tale om mismatch?
I dialoggruppen forpligter vi hinanden på at bidrage til en inkluderende samarbejdskultur. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed. Hvilke forventninger har vi til samarbejdet? Hvilke mål vil vi gerne forsøge at nå sammen?
Reflekterende rum
Kan være en måde at samarbejde på for at komme videre i arbejdet. I dialoggruppen bruger vi tid på at reflektere over idéer, handlinger og afprøvninger. Vi bruger reflekterende rum (teams) til blandt andet at afprøve holdbarheden af prøvehandlingerne. Vi starter med at øve os gennem praktiske øvelser. Det ’reflekterende rum’ er en fast bestanddel af alle møder i dialoggruppen.
Langsomme skridt
Et vigtigt redskab for hende som hjælper er redskabet ‘langsomme skridt’. Et redskab som kan støtte den vanskelige samtale og give retning. De langsomme skridt kan udformes således at det letter handlingen og understøtter praksis er en måde til at nedbryde vanskeligheder i små stykker, der er svære at forholde sig til.
’Langsomme skridt’ fungerer så at sige baglæns. Hvis Stig gerne vil være butikschef må han sige til sig selv: “For at blive butikschef bliver jeg nødt til at … have kvalifikationer og ekspertise. For at få kvalifikationer bliver jeg nødt til at…” Denne proces fortsætter, indtil alle konkrete opgaver er udpeget og en handlingsplan beskrevet. Formålet er dog ikke at lægge en plan. Værdien er måden at tænke på. Det er den tankeproces, der sættes i gang. Det skaber klarhed og selvtillid.
Det fælles arbejdssprog
Hvad vil det sige at arbejde undersøgende og eksperimenterende? Hvad vil det sige at gennemføre prøvehandlinger? Sammen finder vi et fælles arbejdssprog for at sikre at vi har den samme forståelse af begreber som recovery, stigmatisering eller livsmestring. Som undervisere forklarer vi begreber og gennemgår projektets grundlæggende greb. Vi finder det fælles arbejdssprog.