Ungdomsforskere ser flere unge fra veluddannede middelklassehjem, der står uden uddannelse og arbejde. Psykiske problemer og kulturel udstødelse er en del af forklaringen på, at vi tilsyneladende får flere negative mønsterbrydere.Blandt de unge, der er havnet på kanten af samfundet uden uddannelse, arbejde og et sted at bo, er psykiske problemer udbredte.
Ifølge Center for Ungdomsforskning (CEFU) på Aalborg Universitet tegner der sig i dag derudover et billede af, at flere udsatte unge kommer fra veluddannede og velstående hjem – også kaldet negative mønsterbrydere.
»Der er ingen tvivl om, at social baggrund slår markant igennem i forhold til ens chancer i livet, men den viden skaber også et filter, der gør os blinde for, at der også er andre ting, der kan føre til udsathed. Det gælder lige præcist de unge, der kæmper med psykisk skrøbelighed. De bliver virkelig tabt, fordi det er kolossalt svært at finde indsatser til dem,« siger Noemi Katznelson, der er centerleder på CEFU.
Hun ser den accelererende præstationskultur både i uddannelsessystemet, men også i ungdomslivet generelt, som en mulig forklaring på, hvorfor en stigende gruppe af unge rammes af psykiske lidelser og falder igennem på uddannelser og arbejdsmarked.
Læs også: ’Hvad som helst kunne få mig til at skade mig selv’
»De her unge oplever en kulturel marginalisering, som handler om at det er blevet mindre legitimt at klare sig på jævne. Det forventes, at du er højt præsterende både uddannelses- og jobmæssigt. Derudover skal du se brandgodt ud og have rigtig mange venner,« forklarer Noemi Katznelson.
Anders Petersen, der er sociolog på Aalborg Universitet og forsker i, hvordan samfundsudviklingen påvirker den enkeltes psyke, mener, at kravet om at præstere og have succes ikke længere er noget, der er forbeholdt en lille elite. Præstation og succes er blevet demokratiseret.
»Det perfekte er det nye normale. Fra karakterer til kærester, men den akkumulerede virkning af de mange høje forventninger er drænende,« siger Anders Petersen.
De unge skal ud over at præstere være evigt forandringsparate, og det skaber en stor usikkerhed, som påvirker psyken negativt, særligt hos unge.
»Der er ikke levnet noget rum til ikke at præstere, fordi det sniger sig ind i alle mulige sammenhænge ikke kun i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, men også i familie, fritid og i relation til venner. Den spredning er sket, fordi vi abonnerer på en bestemt type af logik om, at præstation gør, at vi lykkes med noget. Det er ikke så vigtigt, hvad vi præsterer i, men at præstationen konstant opretholdes, så hvis noget eller nogen hæmmer ens præstation, så trækker vi os fra den aktivitet eller den person,« siger Anders Petersen.
Præstationskulturen
Udviklingen blandt de unge udsatte gør, at det ikke er nok at se på de unges sociale baggrund, men at der også skal ledes efter årsager til udsathed og ulighed andre steder end i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Fritiden, omgangskredsen og de sociale medier er også vigtige markører, mener Noemi Katznelson. Blandt de unge udsatte med en god social baggrund, som hun har mødt via sin forskning, er det ekstremt tabuiseret at havne i en situation, hvor du ikke lykkes.
»De unge snakker ikke med nogen om det, fordi de er så skamfulde over at stå i den situation, når de kommer fra vellykkede familier. De fremstår heller ikke som hjemløse eller psykisk lidende stakler, men opfører sig helt almindeligt, så mange af os filtrerer dem fra, fordi de ikke skiller sig ud,« forklarer Noemi Katznelson og påpeger, at CEFU netop af samme grund ønsker at igangsætte forskning i den gruppe af unge.
Læs også: Jeg har jo alle mulige grunde til at være en sund og glad pige…
»Det kan godt være, at mange af dem ikke er socialt marginaliserede endnu, men der finder en kulturel udstødelse sted i de forskellige arenaer af ungdomslivet, som de unge bliver ramt af. Vi er vant til præstationskulturen i uddannelsessystemet, men den går igen i fritiden, på sociale medier og med kropslig præstation, som træning, skønhedsoperationer og tatoveringer. Så det er i virkeligheden summen af og inflationen af præstationskulturen, der er behov for mere viden om konsekvenserne af,« siger Noemi Katznelson.
Selvom opmærksomheden omkring psykiske lidelser er stigende, og udtryk som depri, angst og ADHD er blevet hvermandseje, så er det ikke blevet mindre skamfuldt og stigmatiserende at have psykiske lidelser, påpeger Anders Petersen: »Lidelser som angst og depression repræsenterer det diametralt modsatte af den type menneske, vi gerne vil være. Når du lider af angst og depression, står du præcis i kontrast til det idealiserede billede, fordi du ikke kan være forandringsparat, effektiv, positiv og udadvendt, derfor er det ikke blevet mindre skamfuldt, selvom lidelserne er mere udbredte, men snarere et større handicap.«
Læs også: Psykisk sårbare unge står i ingenmandsland
Kilde: ’Det perfekte er det nye normale’ | Information
