Læserbrev: 18% af unge mennesker, som forlader 8. klasse, har brug for hjælp til at komme videre. Også mange unge, som er i gang med en uddannelse, glider ud og kommer ikke i gang med andet. Det er et stort problem.
I et gymnasium i Aalborg, som jeg har kendskab til, har nogle elever fået en mentor, d.v.s. en person, som hjælper eleven. Vedkommende ringer f. eks. til eleven: Er du stået op? Og minder eleven om opgaver, som skal skrives, giver evt. en hånd med at få styr på stoffet. En mentor kan være en pensioneret gymnasielærer, som vil give nogle unge mennesker en hånd. Det betyder en meget stor forskel for de elever, der har en mentor, det mærker de undervisere, som har med dem at gøre.
Et andet gymnasium i Aalborg, som jeg har kendskab til, har ikke de problemer. Eleverne møder velforberedte til tiden, og de arbejder seriøst med deres ting. Det er jo bare fint.
Men mennesker er ikke ens og har ikke ens forhold. Det ved vi jo alle. Den sociale arv er her, nu som før.
Systemet med mentor på gymnasium kan sagtens kopieres til andre uddannelsessteder. Et voksent menneske kan tage hånd om et ungt menneske. Hvert ungt menneske, som ikke bliver “tabt”, er en gevinst. Og den menneskelige gevinst for alle parter kan slet ikke vurderes.
Kilde: Den sociale arv og en mentor