CSR 2.0: Mercedes-ansatte fik fri og lavede street art på Vesterbro 

CORPORATE VOLUNTEERING: Ni københavnske foreninger fik en hjælpende hånd fra 100 Mercedes-frivillige. De lagde blandt andet perler med psykisk sårbare på Vesterbro. Ved det grønne værn langs metrobyggeriet på Vesterbro har en gruppe hættetrøjer gjort ophold. Det er sidst på eftermiddagen, men selvom skumringen nærmer sig, har de skatende drenge et stenkast derfra frit udsyn til den lille forsamling, som nu har fundet hammer og søm frem. Gruppen har medlemmer fra det meste af Europa og mødes gerne flere gange om året. Denne tirsdag har de sat hinanden stævne i København.

 

En håndfuld timer tidligere er jeg fuld af tabloid forventning, da jeg bevæger mig mod Scandic Hotel ved søerne i København. Mercedes Benz’ finansielle afdeling er i København og skal på et noget alternativt medarbejderseminar arbejde frivilligt i 9 organisationer i København. Fotografen er preppet; linsen er allerede gjort klar til at skyde tilknappede jakkesæt få jord under neglene i mødet med den frivillige muld.

Moderne CSR
Foran hotellobbyen indser jeg dog hurtigt, at jeg burde have efterladt den forsimplede skabelon hjemme på redaktionen. For de omkring 100 ansatte fra 20 forskellige lande går ikke rundt i stramme suits, mens de checker aktiekurser på mobilen. De spankulerer afslappet rundt i grå hættetrøjer.

“Vi har fokus på diversitet, og det er vigtigt for os, at medarbejderne kan interagere med og være en integreret del af communitiet omkring dem,” siger Svenja Kluckow, der er koordinator for Corporate Volunteering hos Daimler, der er Mercedes’ finansielle afdeling.

Her har man arbejdet med at lade ansatte arbejde frivilligt i arbejdstiden gennem flere år.

“Det er vores bedste måde at arbejde med CSR på. Som finansiel afdeling har vi ikke noget konkret produkt. Derfor er det meget mere værdifuldt at give vores frivillige arbejdskraft, forklarer Svenja Kluckow.

Men hvorfor ikke bare give penge?

“Fordi alle parter får så meget mere ud af at gøre på den her måde. Vores ansatte får mere sammenhold, bliver sat i anderledes situationer i hverdagen. Får et andet perspektiv på tingene. Og vi tror også på, at modtagerne af vores hjælp får meget mere ud af det, end hvis vi bare gav penge,” siger Svenja Kluckow.

Corporate Voluntering er ikke for alvor brudt gennem lydmuren i Danmark, men internationalt er der masser af virksomheder, som arbejder strategisk med konceptet. Ifølge et tysk studie eksperimenterer 90 procent af USA’s 500 største virksomheder med at lade ansatte få fri fra arbejde for at arbejde frivilligt.

Perler på Vesterbro
“Det er jo et lidt sjovt koncept, at folk fra Mercedes skal komme her.”

Camilla Kragh Fruensgaard er lidt usikker på, hvad hun skal forvente af dagen. Hun er daglig leder af den lille forening Outsiderne, som via især et online magasin forsøger at sætte fokus på psykisk syges vilkår i Danmark. Og omkring 10 finansfolk fra Daimler har netop entreret foreningens lokaler i en Vesterbro-lejlighed.

Hun håber på et meget kontant udbytte af dagen.

“Penge,” siger hun grinende og uddyber så høfligt.

“Men så er det også spændende at skulle arbejde sammen med nogen mennesker, som vi ikke normalt samarbejder med. Forhåbentlig kan det være med til at nedbryde fordomme om det at have en psykisk sygdom,” fortsætter Camilla Kragh Fruensgaard.

Det er en af Outsidernes mærkesager, at vi skal være bedre til at tale åbent om psykisk sygdom.

“Folk tør stadig ikke tale om det. Derfor prøver vi at afmystificere det, få det ned på jorden og gør det lidt mindre farligt,” siger Camilla Kragh Fruensgaard.

Arbejdet styres af Dy Knudsen, som er meget aktiv i foreningen. Ligesom de andre frivillige har hun en psykisk diagnose.

“Det er rigtig rart at komme her og være en del af et fællesskab, hvor man bliver forstået,” forklarer hun.

Hun sætter de omkring 10 finansfolk i gang med dagens projekt: Street art. Daimler-medarbejderne skal lave perleplader med personlige budskaber, som Dy har planlagt, at de skal hænge op sidst på dagen.

“Der er ingen regler eller rammer. Vi har lavet nogle skabeloner med bogstaver, men I bestemmer selv, hvordan I gør det,” siger hun.

Frivillig: Her bliver jeg forstået
Mens de frivillige gæster kaster sig over perlerne, beder jeg Dy uddybe, hvorfor hun er frivillig i Outsiderne, som forsøger at sætte fokus på psykisk sygdom via et online magasin, digte, film og streetart. Oprindeligt handlede det mest af alt om, at hun havde nogle erfaringer fra psykiatrien, hun gerne ville dele med omverdenen.

“Det kan godt være, at hensigterne er fine, men det fungerer bare ikke i praksis,” siger hun.

Dy oplevede, at man ikke så på patientens ve og vel, når man udskrev. I stedet skelede man til antallet af sengepladser.

“Så jeg har selv prøvet at blive udskrevet på et tidspunkt, hvor jeg ikke følte, jeg var klar til det. Det var ikke særlig rart,” siger hun.

Nu har Dy været aktiv i Outsiderne i fem år. Og det har uden tvivl gjort, at hun har fået det bedre, fortæller hun. Det er ikke sådan, at fællesskabet er decideret behandling, men det hjælper hende meget.

“Det er jo lidt en kliche, men det har altså betydning at have noget at stå op til, hvis man måske ikke helt kan håndtere et almindeligt arbejde. Og her er der en rummelighed, som jeg ikke har mødt andre steder,” siger hun.


Dy Knudsen i gult forbereder dagens street art-produktion. Foto: Thomas Sjørup.

Dy forklarer, at alle i fællesskabet har kæmpet med psykisk sygdom. Og det er en stor hjælp i et produktionsmiljø, som hurtigt kan blive meget deadlinestyret.

“Og det skaber bare en forståelse for, at alle ikke kan levere lige meget hver gang. Og hvis folk ikke når det, vi havde regnet med, fordi de ikke kunne overskue det, så er det sådan, det er. For man ved, det lige så godt kunne have været en selv,” siger hun.

For nylig havde Dy en oplevelse, som bekræftede hende i, at hun var aktiv i den rigtige forening. En mandag vågende hun og havde det virkelig skidt. Selvværdet var fuldkommen væk, hun følte ikke, hun kunne magte noget. Der var redaktionsmøde, og hun var uforberedt; havde ingenting på blokken.

Alligevel forfaldt hun ikke til at rulle gardinerne ned og blive hjemme. Hun mødte op.

“Og så fik jeg bare et kram og folk sagde, hvor er det godt, du kom. Det var simpelthen så dejligt,” siger hun.

Det er tydeligt, at Dy ikke putter med ordene. Hun vil gerne fortælle og deler også gerne ud af sin historie til de internationale gæster. Og det begejstrer Ian Wheeler, som arbejder med IT i Daimlers afdeling i England.

“Det er virkelig fascinerende og inspirerende at høre deres historier og se, hvor åbne de er,” siger han.

Foran han sig har han en næsten færdig perleplade. “Love my diversity,” står der.

“Jeg har ikke prøvet det før, men det er virkelig sjovt. På mange måder giver det her lige så meget mening… nej, ved du hvad; faktisk mere mening, end mit normale arbejde. Fordi jeg får lov til at være kreativ,” fortsætter Ian Wheeler.

Han har selv problemstillingen tæt inde på livet. Ian Wheelers svoger er mentalt handicappet, og han møder ofte folks berøringsangst.

“Derfor er det simpelthen så fedt at komme her og give en hånd med  at få sat fokus på Outsiderens budskab om at tale mere åbent om det her område,” siger han.

Halvanden kilometer væk er 10 andre af Daimlers ansatte iklædt hvide beskyttelsesdragter. Og de får en del mere sved på panden i Raahuset, som er et spillested for upcoming musikere. Lokalerne bruges også til at udstille talentfulde kunstneres malerier. Men væggene trænger til en kærlig hånd, så de 10 internationale frivillige maler på livet løs.


Irem Carban svinger malerrullen. Foto: Thomas Sjørup

“Det er virkelig sjovt,” siger Irem Carban, som arbejder i Daimlers tyrkiske HR-afdeling, mens hun passioneret tæsker en malerrulle op ad tapetet.

“Det er virkelig afstressende at komme lidt væk fra kontoret,” siger hun.

I alt er de omkring 100 Daimler-ansatte fordelt på 9 forskellige frivilligorganisationer, og det er ikke tilfældigt, de er spredt over det meste af byen, forklarer koordinator, Svenja Kluckow.

“Vi har fokus på diversitet i de her dage. Vi vil rigtig gerne have, at medarbejderne får meget forskellige oplevelser og indtryk, som de kan dele med hinanden,” siger hun.

Dagen er ved at være slut, og sidst på eftermiddagen er de aktive i Outsideren ved at følge deres lille flok af frivillige ned mod metrobyggeriet, hvor de skal hænge de nyproducerede perleplader op. Daglig leder, Camilla Kragh Fruensgaard, går af sted med et lille smil.

“Jeg er godt nok overrasket over, hvor åbne, kreative og nysgerrige, de har været. Vi havde lidt forventet en flok tilknappede jakkesæt, der i den grad var på udebane og meget langt fra deres comfort zone. Så vi har absolut også fået pillet ved en fordom eller to,” siger hun.

Nede ved metrobyggeriet er perlepladerne nu hængt op på det grønne værn. Der er taget fællesbilleder og udvekslet kram. Dy Knudsen er gået lidt væk og betragter resultatet af dagens arbejde.

“Det viser bare, at når man sætter sig ned og taler sammen, så er folk slet ikke så berøringsangste over for psykisk sårbare,” siger hun.

Kilde: CSR 2.0: Mercedes-ansatte fik fri og lavede street art på Vesterbro – Altinget: civilsamfund