Det er vigtigt at være opmærksom på en række ting, når man taler om effekt i forbindelse med mentorordninger – siger CABI og fortsætter: Mentorordninger er meget forskellige og dækker fx både over mere eller mindre påtvungne ret og pligt-ordninger og meningsfulde, målrettede samarbejder mellem mentee og mentor på vej mod arbejdsmarkedet.
Derudover er der virksomheds- eller uddannelsesnære mentorordninger, hvor der er et klart formål i forhold til arbejde eller uddannelse. Det er derfor problematisk at tale om ordningen i ental, endsige konkludere på tværs af alle nuancer.
Efter 1. januar 2014 er mentor-ordningen i højere grad blevet målrettet personer, som modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, men som af personlige grunde ikke er i stand til at deltage i et aktivt tilbud. De kan få mentorstøtte, indtil de er klar til andre tilbud. I de tilfælde er det urealistisk at forvente markant effekt på kort sigt.
Endnu mere interessant er det, at Rambøll Management sidste år i ”Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job” har afdækket, hvad der kendetegner mentorordninger med effekt:
• Der er et tæt samarbejde og en klar rollefordeling mellem mentor og sagsbehandler, så disse arbejder ud fra ét fælles mål for den unges progression mod uddannelse og job.
• Mentor fungerer som en form for mediator mellem den unge og systemet, hvilket øger forståelsen på begge sider og understøtter, at der opstilles og forfølges mål, som både giver mening for den unge og systemet.
• Mentor bidrager med rådgivning og inspiration til den unge i forhold job og uddannelse samt praktisk hjælp, fx med at møde op til aftaler med jobcenter og lægelige behandlinger.
• Mentor er meget vedholdende og anerkendende i sit arbejde med den unge og starter med at lytte og støtte og stiller først senere krav til den unge.
CABIs elektroniske mentornetværk her
