Vivi fandt langsomt tilbage til arbejdslivet med et minifleksjob 

 

I 2005 blev Vivi Behmer Christensens travle arbejdsliv på vindmøllefabrikken Vestas med et slag ændret. Hun var sidst i 30’erne, da hun blev ramt af stress og depression. Konsekvensen var et farvel til kontorjobbet.

»Jeg troede aldrig, at jeg kom i arbejde igen. Jeg forestillede mig, at jeg ville ende som førtidspensionist«, siger Vivi Behmer Christensen i dag.

Men sådan gik det ikke. Vivi Behmer Christensen blev godkendt til et fleksjob, som kort fortalt giver hende og andre med permanent nedsat arbejdsevne mulighed for at arbejde nogle timer om ugen på ganske almindelige vilkår. For de timer, hun og andre fleksjobbere ikke får løn for på grund af den nedsatte arbejdsevne, betaler det offentlige et løntilskud. På den måde får fleksjobberne en løn, som minder om almindelige lønninger.

Læs hele artiklen her: Kilde: Vivi fandt langsomt tilbage til arbejdslivet med et minifleksjob – Politiken.dk